fbpx
Hooligan varetægtsfængslet: Mistænkt for voldtægt af unge drenge
2021-02-06_at_16-21-12_Fujifilm_X-T4_DSCF7138x.jpg

Foto: Robert Hendel

En 27-årig mand med rødder i hooliganmiljøet blev lørdag varetægtsfængslet i foreløbig fire uger for voldtægt af flere unge drenge. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. En 27-årig mand fra Rødovre med relation til hooliganmiljøet i Brøndby blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør for lukkede døre. Han er ifølge Folkebladets oplysninger sigtet for voldtægt af mindst 14 unge drenge

Københavns Vestegns Politi anholdt fredag en 27-årig mand fra Rødovre, der lørdag blev varetægtsfængslet i fire uger.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, og politiet vil på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvad personen helt præcis er sigtet for.

Manden beskyldes ifølge Folkebladets oplysninger for ikke mindre end 14 voldtægter af unge drenge, og det har fået hooliganmiljøet til at koge på de sociale medier. Den nu varetægtsfængslede mand har nemlig frem til anholdelsen været en fremtrædende figur i hooliganmiljøet omkring Brøndby IF, mens ofrene skulle angiveligt have en relation til fan-miljøet.

Rygterne om anholdelsen spredtes i weekenden som en steppebrand på de sociale medier, hvor billeder af den mistænkte flittigt blev delt og debatteret af folk, der tilsyneladende også har en relation til hooliganmiljøet i både Danmark og udlandet.

– Lige nu kommenteres sagen en del på de sociale medier, hvilket vi er opmærksomme på, men det er ikke noget vi kommenterer på, oplyser Claus Buhr, der er kommunikationsansvarlig hos Københavns Vestegns Politi.

Fredag morgen blev der affyret skud i Brøndbyøster. På de sociale medier gik der rygter om, at den nu varetægtsfængslede mand fra Rødovre var målet for skyderierne. Det rygte ønsker politiet dog heller ikke at kommentere af hensyn til efterforskningen, skriver Claus Buhr i en mail til Folkebladet.

Der er nedlagt navneforbud i sagen. Det er også uvist, hvordan den 27-årige mand forholder sig til sigtelsen, da den blev læst op for lukkede døre.

Retsplejeloven § 31

Retten kan i straffesager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på anden måde offentliggøres (navneforbud),

  1. når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller
  2. når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse.

Stk. 2. Retten kan under samme betingelse som i stk. 1, nr. 2, forbyde offentlig gengivelse af en juridisk persons navn, herunder binavn eller kaldenavn, og adresse.

Stk. 3. Retten skal ved afgørelsen om navneforbud tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning. Det taler endvidere imod nedlæggelse af navneforbud, såfremt sigtede (tiltalte) har indtaget en stilling, som i forhold til offentligheden er særligt betroet.

Stk. 4. Navneforbuddet kan udstrækkes til at gælde også under en eventuel anke af sagen, hvis anken omfatter bedømmelse af beviserne for tiltaltes skyld.

Top