fbpx
Flere voksne i Brøndbys daginstitutioner
Debat_web.png
Debat.  

Da Coronaen kom og ændrede på hvordan børn og voksne skulle være sammen i vores børnehaver og vuggestuer, kom der flere voksne i institutionerne. Det gav børnene mere ro på og fik på mange måder dagligdagen til at fungere bedre.

Jeg har hørt fra flere forældre som ellers har kæmpet med at få deres børn i daginstitutionen, at pludselig ville deres barn gerne derhen. Børnene kan jo godt mærke, når de voksne har tid til dem.

Vi fik flere penge til personale i institutionerne, da Folketinget sidste år vedtog at normeringerne skulle forbedres. Det lykkedes takket være at mange forældre var med til at kæmpe for flere voksne i børnehaver og vuggestuer. Overskriften var Minimumsnormeringer, og planen er at de skal komme i løbet af de næste 4 år.

Jeg vil arbejde for at forbedringerne allerede kommer i 2022. I Brøndby har vi flere børn med særlige behov end i mange andre kommuner, og det er for mig et godt argument for at vi snart bør have bedre normeringer i vores daginstitutioner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top