Snart går arbejdet i gang med at rive de tre højhuse i Albjergparken ned på grund af PCB-forurening.
I forbindelse med nedrivningen bliver der etableret en byggeplads omkring de tre højhuse i Albergparken, og det betyder, at det bliver nødvendigt at adskille trafikken til byggepladserne fra beboertrafikken.
For beboerne i området medfører det, at de vil blive ledt nordpå gennem Kærlunden, mens der arbejdes med at rive højhusene ned. Fra Strandesplanaden vil der udelukkende være åbent for trafik til og fra byggepladsen.
Før omlægningen af trafikken kan blive en realitet, skal vejprojektet i høring i seks uger, hvor sidste frist for indsigelser og kommentarer er 17. februar 2021.
Ifølge den VVM-redegørelse, der blev behandlet i sommeren 2019, fremgår det, at omlægningen af trafikken vil være med til at reducere nedrivningsperioden fra fem til tre år.
Læs også:
- Som at få slået et par tænder ud af en mund med et djævelsk smil
- Forurenede højhuse bliver Danmarks største nedrivningsopgave
- Boligministeren på visit i Brøndby Strand: Man opdager hurtigt, hvor lidt højhusene i virkeligheden fylder
- Kommunen godkender plan: Det endelige dødsstød til fem ikoniske højhuse
- Højhusene er et symbol på Velfærdsdanmark
- 12 ikoniske højhuse – snart forsvinder fem
- Nedrivning af højhuse gav mange spørgsmål
- Fem højhuse i Brøndby Strand Parkerne skal rives ned