fbpx
Truslen fra Køge Bugt – oversvømmelse
Debat_web.png
DEBAT.  

Når der er storm fra nordvest presses vandet ned i Øresund, men fordi der er et lavvandet område ved Saltholm, kan vandet ikke komme hurtigt nok væk, og der bliver højvande i København – risikohøjvandet er fra nord 2,73 meter. Det er derfor Lynetteholmen anlægges, og der skal laves en port i indsejlingen til havnen som lukkes, når højvandet truer.

I Køge Bugt presses vandet også syd på og vi får lavvande. Samtidigt presser stormen vandet op i Østersøen. Når stormen er forbi, kommer vandet tilbage fra Østersøen som et stort skvulp i et badekar, og vi får højvande i Køge Bugt. Det kan så forstærkes af et dybt lavtryk med storm fra syd. Det er sket nogle gange i historien – sidste gang i 1872 med et højvande på 2,80 meter med store oversvømmelser til følge.

De indre diger i strandparken har top i cirka 2,5 meter, mens Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Hundige havn ligger udenfor digerne med et terræn cirka to meter over daglig vande. Det er en meget sjælden situation, men det kan ske i denne vinter eller om 25 år. Og når det sker, vil alle havnene, hele arealet op til Vallensbæk Strandvej, arealet mellem Store Vejle å og Vejlegårdsvej, hele mosen m.m. blive oversvømmet med store skader til følge.

Kystdirektoratets vurdering er at vandstanden i havet vil stige 83 centimeter i løbet af de næste 100 år, og risikohøjvandet vil stige fra 2,80 meter til 3,48 meter. Meget tyder på, at havstigningen vil blive endnu højere. Derfor vil risikoen for, at især havnene oversvømmes være stor og stigende. I 2017 var det lige ved at gå galt ved et højvande på 1,6 meter.

Brøndby og Vallensbæk kommune har udarbejdet forslag til risikostyringsplan. Forslagene er lappeløsninger, der ikke fjerner risikoen for oversvømmelse. Efter min opfattelse er den eneste fornuftige løsning at etablere en ydre sikring. Klitrækkerne indgår i forvejen i sikringen mod oversvømmelse med top i cirka tre meter, som kan forhøjes.

Ved de fire havne bør der bygges nye, tætte moler udenfor de eksisterende – stenene i de nuværende moler kan genbruges til dæklag. De skal afsluttes med molehoveder, og i indsejlingsåbningen skal der være en port, som kan lukkes ved truende højvande. Bemærk at Københavns og Hvidovres løsning mod Køge Bugt er et dige med top i fem meter og med en port. Med den ydre sikring kan vi bevare vores værdier i havnene og på de enkelte parceller. Det behøver heller ikke at blive særligt dyrt for kommunerne, da det i henhold til lovgivningen er de truede grundejere, der skal betale sikringen. Grundejernes udgift vil svare til en forsikringspræmie for at sikre vores ejendomsværdier.

Derfor bør kommunerne skitsere den ydre sikring, beregne omkostninger samt beskrive fordele og ulemper ved denne løsning sammenholdt med forslagene til risikostyringsplaner. Og det haster.

På denne måde får borgerne en mulighed for at vælge den bedste løsning. Det handler jo ikke bare om at tilfredsstille Kystdirektoratets minimumskrav til en risikostyringsplan, men også om at borgerne får en valgmulighed – det må være rimeligt når vi har pligt til at betale.

1 kommentar om “Truslen fra Køge Bugt – oversvømmelse”

  1. jan knudsen siger:

    Så vidt jeg ved er det en meget dyr løsning at lave porte, og vedligeholde dem, og hvis det er de relativt få borgere der er berørte, der skal betale, vil det da blive noget af en udskrivning, der skal jo også en væsentlig dige forhøjelse til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top