fbpx
Skiltene ved letbanen er mangelfulde
Debat_web.png
Debat.  

Jeg har med stor interesse læst artiklen i Folkebladet den 20. januar vedrørende at bilisterne skal orientere sig ved letbanebyggeriet. Jeg kan da kun være 100% enig i, at man skal holde fokus på at køre bil, når man kører bil. Det er også vigtigt at tage den nødvendige tid til at orientere sig. Det kan vi også kun være helt enige i.

En meget vigtig ting, der mangler, er et meget kraftigt opråb til Hovedstadens Letbane og deres underentreprenører og samarbejdspartnere: Afmærkningen er meget ofte enten mangelfuld eller forkert. Jeg ved ikke, om det de personer, der laver afmærkningsplanerne eller de medarbejdere, der udfører afmærkningen, der laver fejlene. Fakta er i hvert fald, at afmærkningen er ikke i orden.

Mangelfuld/fejlagtig skiltning er i myldertiden ofte årsag til kødannelse, og farlige situationer opstår, når der uventet skal skiftes vognbane. Nej jeg har ingen billeder/dokumentation, da jeg skal passe min kørsel.

Sker der et uheld er det altid bilisten, der hænger på ansvaret, mens det er en gratis omgang for dem, der er ansvarlig for skiltningen og ikke udfører deres arbejde ordentlig. Så en kraftig opfordring til at få skiltningen i orden, og det skal den altid være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top