fbpx
Rimelige takster
Glostrup-forsyning-1145.jpg
Det bliver dyrere at få hentet affald af Glostrup Forsyning i 2021
GLOSTRUP. Nogle takster fra Glostrup Forsyning er steget, mens andre er faldet i år. De er dog rimelige, lyder det fra borgmesteren

En gang om året skal kommunalbestyrelsen godkende taksterne fra Glostrup Forsyning. Prisen på en kubikmeter vand fortsætter på i alt 55,50 kroner, hvilket dog dækker over, at vandafledningsafgiften stiger lidt, fordi der skal omlægges kloakker i forbindelse med letbanebyggeriet, mens vandprisen falder lidt, fordi der tidligere har været overskud.

Prisen for at få hentet en standardsæk med affald stiger med over ti procent til 3352,5 kroner om året. Danskerne er blevet bedre til at sortere vores affald, hvilket betyder, at der er mere sorteret affald på markedet, hvilket får prisen, som forsyningen får for affaldet, til at falde. Derfor stiger prisen for forbrugeren.

Har man fjernvarme fra Glostrup Forsyning stiger den faste udgift, mens den forbrugsafhængige udgift falder.

De nye priser belv enstemmigt godkendt af kommunalbestyrelsen.

– Vi har stadig rimelige takster i forhold til langt de fleste af vores nabokommuner, sagde borgmester John Engelhardt (V).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top