fbpx
Online-aktiviteter til børn og unge
snemand-1.jpg

Sådan så Vallensbæks flotteste snemand ud.

Sådan så Vallensbæks flotteste snemand ud.
VALLENSBÆK. Corona afholder ikke Juniorklubben og Ungdomsklubben i Vallensbæk fra at planlægge aktiviteter for børn og unge – det foregår blot online i stedet

Tiden er desværre ikke til at mødes fysisk til diverse aktiviteter, som vi altid har gjort, og det kan være svært for mange – også børn og unge, der i den grad har fået deres sociale kontakt begrænset.

Ungdomsskolen i Vallensbæk har derfor planlagt online-aktiviteter, som både medlemmer af Juniorklubben og Ungdomsklubben kan være en del af.

Juniorklubben har startet en online klub på Teams for deres medlemmer, som er børn fra 5.-6.-klasserne i Vallensbæk. Her kan børnene hver dag logge på mellem kl. 14-18, og så byder hele dagen ellers på forskellige online aktiviteter, som man kan deltage i hjemmefra. Det er alt fra bingo, lektiehjælp og gaming til snakkeklub og quizzer.

En af de aktiviteter, der allerede er løbet af stablen, var en konkurrence om at bygge den mest kreative snemand. Konkurrencen blev sat i gang onsdag klokken 16 på Teams, hvor personalet også selv byggede en snemand. Børnene sendte billeder ind af deres snemænd, og klokken 17 blev vinderen af den mest kreative snemand kåret.

Ungdomsklubben har ligesom Juniorklubben startet en onlineklub op, hvor de unge medlemmer fra 7. klasse og opefter kan mødes med personalet fra klubben alle hverdage fra kl. 16-18. Her er der planlagt forskellige lege, mens der også er mulighed for gaming og for at snakke sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top