fbpx
Nye legepladser
Skovvang.jpg

Legepladsen på Skovvangskolen bliver snart renoveret.

Legepladsen på Skovvangskolen bliver snart renoveret.
GLOSTRUP. Der har længe været et stort ønske, blandt elever, forældre og medarbejdere på Nordvang og Skovvang, om at få gjort noget ved deres legepladser og udemiljøer på skoleafdelingerne. Denne bøn har kommunalbestyrelsen hørt og derfor bygges der nu helt nye legepladser og udemiljøer på begge afdelinger

I maj besluttede kommunalbestyrelsen at fremrykke en række investeringer og øge anlægsbevillingerne for 2020, dels for at kunne imødekomme ønsket om nye legepladser på skoleområdet, dels for at understøtte erhvervslivet i en tid med COVID-19.

– Vi er rigtig glade for, at vi nu kan give børnene på Nordvang og Skovvang en tiltrængt opgradering af deres muligheder for at lege og lære og ser meget frem til at se de færdige resultater af byggeprojekterne, når de står klar til indvielse. Det har været dejligt at mærke det store engagement blandt alle elever, forældre og medarbejdere, der har budt ind med gode ideer til, hvordan de nye udemiljøer skulle se ud, siger borgmester John Engelhardt.

Trænger mest

Særligt Skovvangskolen og Nordvangskolen har legepladser og udemiljøer, der trænger til væsentlige renoveringer og nyetableringer. Derfor blev det besluttet, i denne omgang, at prioritere midlerne til to store og gode projekter, frem for at smøre midlerne tyndt ud over alle skoleafdelingerne.

Desuden er der afsat en pulje til mindre vedligeholdelser af legepladserne på de resterende afdelinger.

For at sikre, at midlerne anvendes, så de rammer så godt som muligt, i forhold til de konkrete behov, som elevener og medarbejderne har i dagligdagen på skoleafdelingerne, er projekterne opstartet med en stor brugerinddragelsesproces.

Skolebestyrelsen bidrog med forældrenes syn på, hvad de mente, at der særligt skulle prioriteres i projekterne. Lærerne har talt med eleverne i alle klasser, på de to afdelinger, om deres ønsker til nye legepladser og udemiljøer, ligesom ledelserne og lærerne har været tæt inddraget i hele processen.

En arbejdsgruppe på hver skoleafdeling, bestående af medarbejdere og ledere, har desuden været med til, sammen med Glostrup Ejendomme og Center for Børn, Unge og Familier, at udvælge de leverandører, som skoleafdelingerne vurderede, leverede de bedste projekter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top