fbpx
Man kan stadig få hjælp på biblioteket
MetteBom.jpg

Mette Bom Jensen, biblioteksformidler som er en af dem du kan møde i chatten eller i telefonen på Glostrup Bibliotek. Foto: Peter Storm Hansen

Mette Bom Jensen, biblioteksformidler som er en af dem du kan møde i chatten eller i telefonen på Glostrup Bibliotek. Foto: Peter Storm Hansen
GLOSTRUP. Hvad er pointen i at ringe til biblioteket, når bygningen står tom og medarbejderne er sendt hjem? Glostrup Bibliotek har fundet en løsning, hvor de ansatte både kan besvare opkald og beskeder fra borgerne, imens de sidder på deres hjemmekontorer

Selvom Danmark er lukket ned, har bibliotekerne stadig masser af tilbud – nemlig de digitale tilbud som eReolen. Faktisk oplever de lige nu, at forbruget af disse tilbud stiger massivt. Men for mange borgere handler det at gå på biblioteket også om den service, som bibliotikarene kan yde med boganbefalinger eller hjælp til litteratursøgning.

De ansatte på Glostrup Bibliotek har heldigvis været hurtige til at få en ny løsning stablet på benene, hvor bibliotekets telefon bliver omstillet til medarbejderne. Derfor kan borgerne uden problemer komme i kontakt med biblioteket klokken 10-15, også selvom selve biblioteket står tomt.

– Vi har set en stor stigning i udlån af både ebøger og lydbøger på eReolen, da flere borgere benytter den ekstra tid hjemme til at prøve teknologien af. Det er selvfølgelig ikke altid lige nemt, så vi sidder klar og parat til at hjælpe med at komme i gang med eReolen – og vi kan også hjælpe med gode bøger til hjemmeundervisning af børn, bøger der passer til forskellige aldersgrupper – og selvfølgelig til læseinspiration, hvis du bare trænger til forslag til en rigtig god bog, siger bibliotekschef på Glostrup Bibliotek, Tania Schwartz.

Tekniske råd og hjælp til at finde bøger er ikke det eneste, som biblioteket stadig hjælper til med, selvom byen er i lockdown. Kamilla Ane fra Glostrup Bibliotek sidder for eksempel også klar til at hjælpe studerende med forskellige opgaver, som blandt nadet litteratursøgning og tips til opgaveskrivning.

– En del borgere har ringet og spurgt til praktiske ting, som for eksempel om man stadig kan aflevere sine bøger i postkassen (det kan man godt!), men vi får også spørgsmål til hvilke bøger, som borgerne skal læse. En mor nåede for eksempel ikke at låne bøger til sin søn, inden biblioteket gik i lockdown. Derfor skrev hun til os, for at få vejledning i begynderlæsning, så hun kunne finde de rette bøger på eReolen, der passede til hendes søns behov, fortæller Birgitte Klæbel, som er biblioteksformidler på Glostrup Bibliotek.

Hvis du ikke lige har lyst til at ringe, så kan biblioteket selvfølgelig også fanget på både mail glostrup@glostrupbib.dk og chat på Glostrup Biblioteks Facebookside.

Det kan du få hjælp til

Glostrup Bibliotek kan kontaktes mandag til fredag klokken 10-15 på telefon 43 23 68 20 eller chat direkte via Facebook. Få hjælp til:

  • Hvordan eReolen og Filmstriben fungerer
  • Kom i gang med at høre lydbøger
  • Læselyst for børn
  • Find dine næste store litterære læse- og lytteoplevelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top