fbpx
Fylder 75 år: Doktor Bjerregaard gjorde Brøndby berømt
2021-01-18_at_15-40-17_Fujifilm_X-T4_DSCF5748x.jpg

Foto: Robert Hendel

Per Bjerregaard fylder 75 år den 23. januar 2021. Her sidder han med en artikel i Folkebladet om Brøndby IF’s debut i den bedste række i 1982. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Der er få, der har haft så stor indflydelse på dansk fodbold som Per Bjerregaard. Gennem 40 år var han formand for Brøndbyernes IF, og han var stærkt medvirkende til at gøre klubben til det, den er i dag. Lørdag fylder han 75 år

Der er få personer, der har sat Brøndby på landkortet i samme grad som Per Bjerregaard. Han var manden, som med sin store visioner var med til at revolutionere dansk fodbold.

Lørdag den 23. januar fylder Mister Brøndby 75 år. Langt de fleste er brugt på det, der blev hans livsværk, Brøndby IF. Et eventyr, der begyndte i 1962, da han som 16-årig flyttede til Brøndby med familien, fordi hans far Rudolf Larsen havde fået arbejde i København.

– Indtil da var jeg fodboldspiller i Randers Freja, som på det tidspunkt lå i anden division. Der spillede jeg på klubbens bedste juniorhold og var anfører, fortæller den kommende fødselar.

Da han kom til hovedstaden, håbede Per Bjerregaard, at han kunne spille videre i KB, Kjøbenhavns Boldklub.

– Man kunne ikke bare blive meldt ind i KB, men jeg fik et brev med fra Randers Freja, hvor der stod, at jeg var en fin fyr, men min far mente, at vi skulle spørge i den lokale klub, lære nogen at kende og falde til. Så kunne jeg altid komme til KB senere, forklarer Per Bjerregaard.

Blev i Brøndby

Per Bjerregaard kom dog aldrig til KB. Han blev i Brøndby, hvor han begyndte at spille fodbold i Brøndbyøster IF, og det var en stor omvæltning i forhold til tilværelsen i Randers Freja, som lige havde fået et moderne klubhus.

Jeg talte jysk, og dengang var dialekterne meget mere markante. Randers-dialekten er ikke specielt køn, så de grinede af mig i skolen, men Per og Hans-Otto Bisgaard tog sig af mig, og de fik lært mig sproget.

Per Bjerregaard

– Vi klædte om i et kælderlokale på skolen, og det var heller ikke altid, der var varmt vand. Dengang havde man læderbolde, og de skulle fedtes ind, hvilket de ikke blev. Så det var som at få en sten i hovedet, når man skulle heade til bolden, husker Per Bjerregaard.

Han fik hurtigt to gode venner i brødrene Per og Hans Otto Bisgaard, og de lærte ham at begå sig i hovedstadens forstadsmiljø.

– Jeg talte jysk, og dengang var dialekterne meget mere markante. Randers-dialekten er ikke specielt køn, så de grinede af mig i skolen, men Per og Hans-Otto Bisgaard tog sig af mig, og de fik lært mig sproget, siger han og griner.

De sparsomme forhold i fodboldklubben fik Per Bjerregaards far til at involvere sig i fodboldklubben. Her hjalp han blandt andet til med at fedte bolde ind og kridte skolebanen op.

Hans Otto Bisgaard tog imod Per Bjerregaard, da han flyttede til Brøndbyøster. Foto: Robert Hendel

I midten af tresserne tilbød Brøndby Kommune, at Brøndbyøster IF og rivalerne fra Brøndbyvester IF kunne spille på den flotte, nyanlagte bane, der senere blev kendt som Brøndby Stadion. Der var bare en lille udfordring. Kommunen stillede som krav, at de to rivaliserende klubber skulle lægges sammen, og det var ikke specielt velset i de to klubber, der blev smeltet sammen den 3. december 1964.

– Det var jo to rivalisernede klubber, der blev slået sammen, og det fik nogle til at stoppe. Det blev for meget for dem efter den årelange rivalisering, husker Per Bjerregaard.

Året efter blev Rudolf Larsen seniorformand i klubben, mens Per Bjerregaard blev anfører på førsteholdet og var med til at sikre klubben to oprykninger.

En ung formand

I 1972 blev Per Bjerregaard medlem af bestyrelsen, fordi han var anfører på klubbens førstehold.

– Min rolle var at sidde som anfører og bede om et eller andet, som der sikkert ikke var råd til. Der var ikke ret mange penge dengang, siger han og griner.

Vi klædte om i et kælderlokale på skolen, og det var heller ikke altid, der var varmt vand. Dengang havde man læderbolde, og de skulle fedtes ind, hvilket de ikke blev. Så det var som at få en sten i hovedet, når man skulle heade til bolden.

Per Bjerregaard

Per Bjerregaard havde dog aldrig planer om at blive elitefodboldspiller, så i 1972 stoppede han sin aktive karriere. Den ambitiøse randrusianer havde andre drømme. Han ville være læge, og så var der ikke tid til at spille fodbold.

– Jeg kan huske, at jeg var til en forelæsning, hvor jeg blev så forskrækket over, hvad professoren sagde, at jeg gik i læsepanik, fortæller Per Bjerregaard.

Ifølge Mister Brøndby sagde forelæseren, at de fremmødte skulle være klar over, at 60 procent af dem aldrig ville blive læger.

– Der tænkte jeg okay – jeg havde ikke den bedste studentereksamen, så hvis jeg skulle klare det, skulle jeg læse, erkender han.

Det betød også, at han måtte se mindre til sine nye venner.

– Jeg kan huske, at jeg sagde til Per Bisgaard, at jeg ikke fik så meget tid til at være sammen, fordi jeg var nødt til at læse. Vi gik hele tiden sammen dengang, fortæller Per Bjerregaard.

Den besked tog kammeraten dog pænt, og i dag driller han doktoren med det, han sagde dengang.

Per Bjerregaard uddannede sig til læge og fik en stor praksis i Brøndby Strand, men han endte med at bruge en stor del af sit liv i Brøndby IF. Arkivfoto: Robert Hendel

Det blev dog aldrig rigtigt et farvel til fodbolden. I stedet for at løbe på banen som anfører, blev Per Bjerregaard bestyrelsesformand i klubben i en alder af blot 27 år.

Som formand afløste han den karismatiske Brøndby-borgmester Kjeld Rasmussen (S), der havde siddet på posten i to år.

– Han sad der ikke, fordi han havde lyst. Han blev bedt om det, og så gjorde han det, fordi han kunne se fornuften i det, siger Per Bjerregaard om sin forgænger.

Samtidig så borgmesteren et habilitetsproblem i at være ham, der sendte ansøgninger, og den person, der godkendte dem.

– Så da jeg i slutningen af 1972 fortalte Kjeld, at jeg ville stoppe som fodboldspiller, sagde han, at jeg skulle være formand, for der var ikke andre, erindrer Per Bjerregaard.

Han følte ikke, at han kunne sige nej til klubben.

– Det var jo fodboldklubbens skyld, at jeg fik det godt, efter at jeg flyttede fra Randers, siger Per Bjerregaard, som nåede at sidde på posten i 40 år.

Krævede ny træner

Inden han kunne sætte sig til rette i formandsstolen, havde Per Bjerregaard dog en enkelt betingelse. Førsteholdet skulle have en ny træner, der kunne føre klubben op i landets tredjebedste række, som dengang hed 3. division.

Det lykkedes at komme af med den daværende træner, men pludselig stod klubben uden en træner for førsteholdet.

Det var et mirakel. Finn Laudrup var på det tidspunkt et ikon i Danmark, og alle kendte ham, og pludselig kom der en masse spillere, der ville spille i klubben. Inden da tror jeg dårligt, at Finn kendte klubben, selvom han boede på Grønnemarksvej.

Per Bjerregaard

Den udfordring blev løst med hjælp fra formanden i Forældre BIF, der er en støtteforening til Brøndbyernes IF med det formål at hjælpe børn, hvis forældre ikke har råd til kontingent, fodboldudstyr eller betaling til stævner eller træningslejre.

Forældre BIF’s daværende formand Ib Nielsen bragte en ny mulighed på bordet.

– Han fortalte, at hans søn gik i klasse med en dreng, som havde en far, der var fodboldspiller. Det viste sig at være Finn Laudrup, fortæller Per Bjerregaard.

Han og de andre i bestyrelsen anså det for helt usandsynligt, at Finn Laudrup ville skifte til et hold i Danmarksserien.

– Det endte dog med, at Ib Nielsen og jeg stod nede ved hans dør på Grønnemarksvej og ringede på for at spørge, om Finn Laudrup ville være træner. Det var en revolution, forklarer Per Bjerregaard.

Pludselig kendte alle Brøndbyernes Idrætsforening.

– Det var et mirakel. Finn Laudrup var på det tidspunkt et ikon i Danmark, og alle kendte ham, og pludselig kom der en masse spillere, der ville spille i klubben. Inden da tror jeg dårligt, at Finn kendte klubben, selvom han boede på Grønnemarksvej, siger Per Bjerregaard.

Familien Laudrup fik stor betydning for udviklingen af Brøndbyernes Idrætsforening, mener Per Bjerregaard. Foto: Robert Hendel

Laudrup-familien fik siden enorm betydning for Brøndbyernes Idrætsforening, også selvom oprykningen glippede med Finn Laudrup som træner.

– I Ballerup var de lige et skridt foran os, så de havde nappet en del gode spillere inde fra de storkøbenhavnske klubber, forde de kunne få en lejlighed derude, husker Per Bjerregaard.

På det tidspunkt var det store almene boligbyggeri i Brøndby Strand skudt op, men den udviklingen foregik også i de omkringliggende kommuner.

– Der skete meget i den periode, hvor folk flyttede fra provinsen til hovedstaden, og folk samtidig flyttede ud af byen til forstæderne. Derfor var der mange nye, der havde behov for at bygge nye relationer op, fortæller Per Bjerregaard.

Finn Laudrup valgte at droppe trænergerningen efter et år, og han fortsatte som spiller i klubben. I 1974 lykkedes det for Brøndby at sikre sig adgangen til landets tredjebedste række, og syv år senere havde Brøndby kæmpet helt op i 1. Division, der var datidens højest rangerede række under ledelse af Tom Køhlert.

Afskaffede julegaver

Ifølge Per Bjerregaard var oprykningen til 2. Division i 1977 dog en vigtig milepæl i klubbens historie, fordi der i Danmark blev indført betalt fodbold året efter. Da havde de færreste nok forventet, at der skulle vokse en dansk topklub ud af Brøndby Kommune, som ni år senere blev den blot anden børsnoterede klub i verden.

– Dengang var der 28-29 klubber i vores nærområde, der lå foran os, så hvorfor blev det lige Brøndby, der blev så stor en klub? Det var blandt andet på grund af en dygtig kommunalbestyrelse og alle de frivillige i klubben. Der har vi adskilt os fra de andre, mener Per Bjerregaard.

Ifølge den tidligere formand gennem 40 år så Kjeld Rasmussen, hvordan Brøndby kunne blive lidt anderledes end nabokommunerne, hvis han fik topidrætten til byen.

– Han bakkede op om os, men han byggede også Brøndby Hallen, som måske ikke er enestående i dag, men det var den dengang, siger Per Bjerregaard.

Som formand for fodboldklubben gik han selv fra at sidde og tale førsteholdets interesser til at have ansvaret for hele klubben, som allerede dengang havde store sportslige ambitioner.

– Da jeg kommer i gang, samler jeg de frivillige i klubben og fortæller, at vi gerne vil rykke op, så jeg spørger om vi ikke skal afskaffe kørepenge og julegaver. I stedet satser vi på fællesskabet og holder én stor fest om året, hvor alt er gratis, forklarer den tidligere formand om den første tid i spidsen for Brøndbyernes IF.

Klubbens mange frivillige er ifølge Per Bjerregaard en af nøglerne til, at Brøndby fik succes. Foto: Robert Hendel

Anderledes fra starten

Brøndbyernes IF er kendt som en klub, der i høj grad bygger på frivillige kræfter og et stort fællesskab.

– Det er enestående, at vi er en klub med hundredevis af frivillige, der har været med i flere generationer. Uden dem havde det ikke kunnet lade sig gøre at lave en topklub, siger Per Bjerregaard.

Det bedste hotel, han kunne finde, skulle være til de frivillige. Så sendte vi et fly af sted med omkring 100 af klubbens frivillige. De var lykkelige og følte, at deres indsats blev påskønnet.

Per Bjerregaard

De frivillige var også i centrum, da klubbens førstehold skulle spille sin første kamp på udebane i Europa Cup’en.

Emil Bakkendorff, som var den første administrative medarbejder, der blev fuldtidsansat i dansk fodbold i 1981, blev sendt til Budapest for finde et hotel til sponsorer og til spillertruppen. Per Bjerregaard havde dog givet ham en opgave mere.

– Det bedste hotel, han kunne finde, skulle være til de frivillige. Så sendte vi et fly af sted med omkring 100 af klubbens frivillige. De var lykkelige og følte, at deres indsats blev påskønnet, fortæller Per Bjerregaard, der ikke gjorde forskel på, hvilken rolle man havde i klubben.

I sidste ende handlede det om, at folk løste de opgaver, de blev pålagt.

– Alle er jo lige i en idrætsforening. Det har været vigtigt for Brøndby, at der er så mange, som tager fat og har ambitioner om, at det, de laver, er i orden, siger Per Bjerregaard.

Det er en stor del af årsagen til den senere succes. En anden er, at klubben fra starten tænkte anderledes end de andre.

Det er enestående, at vi er en klub med hundredevis af frivillige, der har været med i flere generationer. Uden dem havde det ikke kunnet lade sig gøre at lave en topklub.

Per Bjerregaard

– Da klubben blev stiftet i 1964, var det bemærkelsesværdigt, at der blev satset på ungdommen, forklarer Per Bjerregaard.

Det kom han selv til at mærke som anfører på klubbens førstesenior, da ungdomsholdene kom på træningslejr i udlandet, mens han og holdkammeraterne måtte nøjes med træning i Danmark.

– Lilleputterne blev danmarksmestre allerede i 1977, med John ’Faxe’ Jensen på holdet og hans far som afdelingsleder.

Der blev også tænkt kreativt på sponsorfronten.

– Vi satsede på at få mange sponsorer ind. Vi ville bygge det op med mange små sponsorater, hvor vi nærmest tilpassede aftalerne til den enkelte sponsors behov, husker Per Bjerregaard, der oplevede den ene succesoplevelse efter den anden med Brøndby.

Det kulminerede i anden halvdel af 1980’erne.

Succes i ind- og udland

Brøndby blev nummer fire i i den bedste række i tre sæsoner i træk.

Det lykkedes at vinde klubbens første af i alt 10 danmarksmesterskaber i 1985, og det blev samtidig begyndelsen på en ny, succesrig periode i klubbens historie med mesterskaber i 1987, 1988, 1990 og 1991 og en række store europæiske meritter.

Dengang var der 28-29 klubber i vores nærområde, der lå foran os, så hvorfor blev det lige Brøndby, der blev så stor en klub? Det var blandt andet på grund af en dygtig kommunalbestyrelse og alle de frivillige i klubben. Der har vi adskilt os fra de andre.

Per Bjerregaard

I 1986 blev Brøndby den første fuldtidsprofessionelle fodboldklub i Danmark. Per Bjerregaard udtalte i den forbindelse, at inden for fem år ville Brøndby stå i en europæisk semifinale.

Den spådom kom til at holde stik – med et halvt års forsinkelse. Faktisk var det tæt på at blive en finaleplads, inden tyskeren Rudi Völler to minutter før tid gjorde det onde ved Brøndby og sendte AS Roma i finalen på bekostning af de blå-gule.

– Det var forfærdeligt. I VIP-logen havde Romas folk forladt stedet. De ville ikke lykønske vores folk, der sad der. Så rent fodboldmæssigt er det en af de værste oplevelser, især fordi det var nærmest umuligt at komme i en finale, siger Per Bjerregaard.

Inden da havde Brøndby ekspederet det ene store hold efter det andet ud af turneringen. Blandt andet blev tyske Eintracht Frankfurt blev udraderet i Københavns Idrætspark.

– Det var helt vildt, siger Per Bjerregaard, der et år senere måtte sande, at klubben balancerede på randen af en konkurs.

Per Bjerregaard er ikke længere en del af ledelsen i fodboldklubben. Han besøger dog stadigvæk Brøndby Stadion, når der er hjemmekamp. Foto: Robert Hendel

Et af de værste år

For de fleste vil 1992 nok blive husket som det år, hvor Danmark sensationelt vandt europamesterskabet i Sverige med en trup, som bestod af adskillige aktuelle eller tidligere Brøndby-spillere.

1992 var imidlertid også det år, hvor den planlagte overtagelse af Interbank mislykkedes

– Vi investerede for at løfte Brøndby til et endnu højere niveau. Vi skulle have nogle alternative indtægter, så hovedindtægten ikke var baseret på sportslige resultater, forklarer Per Bjerregaard.

Klubben havde regnet med, at en kvalifikation til Champions League ville give klubbens aktier et godt skub opad. Det skulle være med til at finansiere købet, men da kvalifikationen kiksede i de afgørende kampe mod Dinamo Kiev, faldt aktiekursen.

– Købet af banken skulle finansieres via en aktieemission til en fastsat kurs, men kursen røg ned under det niveau, der skulle til for at finansiere banken, og så måtte vi sige stop, siger den tidligere bestyrelsesformand i Brøndby.

Købet af banken skulle finansieres via en aktieemission til en fastsat kurs, men kursen røg ned under det niveau, der skulle til for at finansiere banken, og så måtte vi sige stop.

Per Bjerregaard

Egentlig troede Per Bjerregaard og den øvrige bestyrelse, at klubben havde sikret sig via en aftale med Hafnia Forsikring, der skulle overtage købet, hvis ikke Brøndby kunne finansiere det. Da Hafnia gik konkurs, hang Brøndby dog alligevel på handelen.

Det mislykkede finans­eventyr betød, at Brøndby pludselig stod tilbage med en gæld på op imod 400 millioner kroner, og et økonomisk kollaps var dermed faretruende tæt på.

– Det var en forfærdelig tid, og for mig var det heldigt, at jeg fik lov til at blive, forklarer Per Bjerregaard, der sammen med resten af klubben fik iværksat en langsigtet redningsplan.

Den lykkedes, men det var ikke uden omkostninger. Morten Olsen blev fyret i foråret 1992 på grund af dårlige resultater, klubben blev sat under administration, mens Ebbe Skovdahl overtog trænersædet igen. Hans primære opgave var at skille sig af med så mange dyre spillere som muligt, så der kunne betales af på gælden.

Per Bjerregaard husker, at folk stod sammen i modgangen, og det var også i den periode, at Brøndbys fans begyndte at røre på sig. Selv tror Per Bjerregaard, at han fik lov til at blive på grund af det mangeårige bestyrelsesmedlem Benny Winther.

– Det var ham, der tog over og havde kontakten med bankerne, da vi havde gælden, siger Per Bjerregaard og tilføjer:

– Vi måtte jo begynde helt forfra.

Projektet med at genrejse klubben lykkedes, og fire år senere var Brøndby atter på toppen med tre danske mesterskaber på stribe og en række bemærkelsesværdige resultater i Europa.

Fankulturen begyndte for alvor at røre på sig, da krisen i Brøndby var på sit allerhøjeste i 1992. Arkivfoto: Robert Hendel

Hårde anklager

Med genrejsningen af Brøndby, blev klubbens position i toppen af dansk fodbold konsolideret. I perioden fra 1995 til 2006 blev klubben ikke dårligere placeret end en andenplads.

Jeg kendte min egen historie. Jeg forlod en af Danmarks største lægeklinikker, som jeg ejede alene, for at starte et job i en klub til den halve løn. Jeg har aldrig nogensinde raget penge til mig. Hvorfor skulle jeg lave nepotisme? Det har ramt mig hårdest i min tid i Brøndby.

Per Bjerregaard

Det ændrede sig dog, efter at Michael Laudrup stoppede som træner i sommeren 2006.

Michael Laudrups efterfølger blev Rene Meulensteen, der havde været assistent for succesmanageren Sir Alex Ferguson i Manchester United. Det blev dog til et kort bekendtskab med hollænderen, der nåede at konstatere, at der var noget galt med spillertruppen, som han kaldte en syg patient.

– Han havde ret i, at det var en syg patient, for det var ikke en spillertrup, der fungerede, siger Per Bjerregaard.

Meulensteen blev efter et halvt år erstattet af Tom Køhlert, der fik til opgave at rydde op i den uharmoniske trup. Per Bjerregaard understreger dog, at der ikke var tale om en fyring af Rene Meulensteen.

– Han kom og sagde til mig, at han ikke ville være her mere. Det var ellers meningen, at han skulle være her i flere år. Han mente, at spillerne var uprofessionelle, og han kunne ikke styre dem, forklarer Per Bjerregaard.

Samtidig med Meulensteens ansættelse måtte Per Bjerregaard også sande, at han blev udsat for massiv kritik, fordi klubben ansatte hans søn Anders Bjerregaard som sportschef.

Hollandske Rene Meulensteen afløste i sommeren 2006 Michael Laudrup som træner i Brøndby. Han nåede kun at være en halvsæson i klubben, før han gav op. Foto: Robert Hendel

Det ærgrer Per Bjerregaard den dag i dag, at det kom til at handle hans søn.

– Jeg kendte Anders, og jeg vurderede, at han havde kompetencerne. Der glemte jeg nok nepotisme-elementet. Jeg vidste godt, at det var min søn og alt det der, men det vigtige var, at vi fik den rigtige mand ind, og jeg havde ikke regnet med at blive beskyldt for at være egoistisk, siger Per Bjerregaard.

Han understreger endnu engang, at Anders Bjerregaard ikke fik jobbet som sportschef på grund af familierelationen.

– Jeg kendte min egen historie. Jeg forlod en af Danmarks største lægeklinikker, som jeg ejede alene, for at starte et job i en klub til den halve løn. Jeg har aldrig nogensinde raget penge til mig. Hvorfor skulle jeg lave nepotisme? Det har ramt mig hårdest i min tid i Brøndby, siger Per Bjerregaard om anklagerne om nepotisme fra især dele af klubbens fans, der ville have den karismatiske formand afsat.

Tilbage til dyderne

Fansene fik deres vilje i 2012, da Per Bjerregaard trådte ud af Brøndby IF’s professionelle bestyrelse. Året efter trak han sig fra amatørklubbens bestyrelse, hvor han havde været formand i 40 år.

Per Bjerregaard følger i dag med på afstand. Han ser hjemmekampene på stadion, og udekampene i tv.

I en lang periode kæmpede han ikke kun for at bevare Brøndby på moderklubbens hænder. Han balancerede også på grænsen mellem liv og død i kampen mod kræften. Den kamp vandt han, for Per Bjerregaard giver ikke op.

Det gjorde han heller ikke, da han kæmpede for at få Brøndby tilbage på sporet. Han måtte dog erkende, at det ikke kunne lade sig gøre at redde klubbens økonomi uden at give afkald på ejerskabet over klubben.

Per Bjerregaard mener, at unge spillere i Brøndby som Andreas Bruus og Jesper Lindstrøm har vist, at Alexander Zorniger tog fejl i sin vurdering af Brøndby Masterclass. Foto: Robert Hendel

Han er dog glad for, at klubben igen har fundet frem til de gamle dyder, hvor der bliver satset på de unge i klubben – præcis som det var udgangspunktet, da klubben blev stiftet i 1964.

– Det var ikke rart at se Brøndby stille op med 11 udlændinge i startopstillingen, siger han.

Han mener, at de unge spillere i den nuværende Brøndby-trup har vist, at Alexander Zorniger vurderede klubbens talenter forkert.

– Hvis han havde ret, var der hundredevis af mennesker, der havde spildt deres liv. Det er ikke den måde, Brøndby skal klare sig på, siger Per Bjerregaard.

Hvis han havde ret, var der hundredevis af mennesker, der havde spildt deres liv. Det er ikke den måde, Brøndby skal klare sig på.

Per Bjerregaard om Alexander Zornigers kritik af Brøndby Masterclass

Han mener, at Brøndby er nødt til at tilpasse sig for at bevare sin status i toppen af dansk fodbold.

– Det er stadigvæk vigtigt, at vi ser i øjnene, at klubben er nødt til at producere spillere med henblik på salg, lyder det fra Mister Brøndby.

Igennem 40 år var han den ubestridte førstemand med de mange visioner og en sans for at skabe den klubånd, som folk i og omkring klubben stadigvæk taler om i dag, også selvom der måske er kommet et par ridser i doktorens omdømme undervejs. Per Bjerregaard var fremsynet som ganske få i dansk fodbold, og han fik ideerne før alle andre.

Lørdag fylder han 75 år – og han bliver næppe glemt i Brøndby. For ingen kan være i tvivl om, at uden Per Bjerregaard var Brøndby IF ikke der, hvor klubben er i dag.

Per Bjerregaard var i 40 år formand i Brøndbyernes IF. Lørdag fylder han 75 år. Foto: Robert Hendel

Per Bjerregaard

  • Født den 23. januar 1946 i Randers
  • Uddannet læge i 1972
  • Han blev formand for Brøndbyernes IF i 1973. En post, han bestred frem til 2013
  • I 1992 forlod han posten som bestyrelsesformand i klubbens professionelle selskab for at blive klubbens administrerende direktør. I 2007 vendte han tilbage til formandsposten i Brøndby IF A/S.
  • Gennem årene har Per Bjerregaard bestridt adskillige udvalgsposter i dansk fodbold, blandt andet hos Dansk Boldspil Union, hvor han har siddet i bestyrelsen
  • Han er gift med Alice Bjerregaard og bor i Glostrup. Sammen har de sønnerne Anders og Morten og fem børnebørn, der alle spiller fodbold.

 

Læs også:

1 kommentar om “Fylder 75 år: Doktor Bjerregaard gjorde Brøndby berømt”

  1. Ole Mørk siger:

    Hola Per!
    I 1992 havde vi to en rigtig god snak – om det mon ikke var en god idé, at jeg skiftede (som coach) fra Boldklubben Frem til Brøndby..???
    Vi nåede ikke til enighed, men hold op hvor blev jeg stolt, da jeg blev kontaktet!
    Per, du har været “out-standing” i dansk fodbold – energisk, fremsynet, visionær. Og samtidig en utrolig behagelig person!
    Jeg håber alt det bedste for dig og din familie i de kommende år – også for DIN KLUB!!!!
    Mvh, Ole Mørk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top