fbpx
Bedre muligheder for at få bolig for unge med særlige behov
Mogens.jpg

Mogens Matheisen og resten af Unge for Ligeværd kan glæde sig over, at det bliver nemmere for unge med særlige behov fra Glostrup at få en lejlighed. Foto: Jesper Ernst Henriksen

Mogens Matheisen og resten af Unge for Ligeværd kan glæde sig over, at det bliver nemmere for unge med særlige behov fra Glostrup at få en lejlighed. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Unge med særlige behov kan nu komme på Glostrup Kommunes akutliste til en bolig, så de ikke risikerer at skulle flytte hjem til forældrene og blive sat tilbage i deres udvikling. Det er en vigtig sejr for Unge for Ligeværd, men kampen for bedre boligforhold for de unge fortsætter

På kommunalbestyrelsens møde i august blev der vedtaget nye retningslinjer for Glostrup Kommunes såkaldte akutliste. Her blev det tilføjet, at der kan gives boliger til ’borgere med helt særlige behov for støtte fra Glostrup Kommune, der bor i botilbud, på herberg eller på krisecenter eller er i konkret risiko for dette.’

Selvom punktet ikke gav anledning til mange bemærkninger, lyttede Mogens Mathiesen fra foreningen Unge for Ligeværd nøje med. Denne ændring var nemlig vigtig for de unge, som han og foreningen arbejder med. Med denne ændring kunne de unge nemlig komme på akutlisten.

Når man har samtaler med børn og unge med særlige behov, så skal man lave en langsigtet plan. Man skal ikke vente på et skridt er taget, og så
begynde på det næste.

Mogens Mathiesen

Det var en ændring, Mogens Mathiesen har arbejdet på i flere år gennem dialog med formændene for Socialudvalget, først Lars Thomsen (Bylisten) og senere Lisa Ward (S). Han har selv hjulpet en ung kvinde, der manglede en bolig, men i første omgang ikke kunne få hjælp af kommunen. En sag vi også tidligere har omtalt her i Folkebladet.

– Vi havde et eksempel med en pige fra Glostrup, der blev skrevet ud til gaden. Der fik hun lov at blive boende på sin særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Det var meget dyrt og ikke det, hun havde brug for. Heldigvis fik hun en lejlighed, har fået pension og har et godt liv nu, siger han.

Ét af kravene for at komme på akutlisten er, at man allerede er skrevet op til at almen bolig. Derfor siger Mogens Mathiesen også til så mange forældre, han kan, at de skal huske at skrive deres børn med særlige behov op i et boligselskab, så snart de fylder 15 år.

– Det er man selv ansvarlig for. Der kommer ikke nogen fra kommunen og gør det for én, siger han.

Vigtigt for udviklingen

Et typisk forløb for unge med særlige behov er at de efter folkeskolealderen kommer på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Her går de i tre år, hvor de ofte bor på skolen og har fag, hvor de lærer at bo alene både med alle de tekniske færdigheder som tøjvask og rengøring og rent socialt. Efter de tre år, skal de derfor have en almen bolig.

– Når de starter på en STU, så ved kommunen, at de er færdige om tre år. Så skal man begynde at forberede, at der er en bolig til dem, når de er færdige. Når man har samtaler med børn og unge med særlige behov, så skal man lave en langsigtet plan. Man skal ikke vente på et skridt er taget, og så begynde på det næste, siger Mogens Mathiesen og bruger sin egen datter som eksempel.

– Det aller bedste man kan gøre, er at give botræning. Min egen datter fik to år på en specialefterskole og tre år på en STU, hvor hun boede. Det er det, der gjorde, at hun i dag kan bo i sin egen lejlighed og have et arbejde i en børnehave, siger han.

Hans datter fik en lejlighed, fordi Mogens Mathiesen selv var i dialog med et boligselskab.

Får de unge ikke en lejlighed, når de er færdige med en STU, risikerer de at blive sat voldsomt tilbage i deres udvikling, mener Mogens Mathiesen, der har eksempler på unge, der har været nødt til at flytte hjem til deres forældre igen, og derefter har mistet noget af det, de har lært på en STU.

Næste skridt

Ændringen var første sejr for Mogens Mathiesen og Unge for Ligeværd. Næste skridt er at få oprettet et endnu et botilbud til unge med særlige behov. I forvejen er der boliger på Toftevej, hvor der er en boligblok med lejligheder til unge med særlige behov og en fælles lejlighed, hvor de kan have socialt samvær.

Foreningen ønsker et lignende tilbud, hvor der reserveres til lejligheder spredt rundt i et alment område med en blandet beboerskare, for eksempel Vestervangskvarteret. Heraf skal en reserveres til socialt samvær, så der kan bo ni unge.

-Der er forståelse for det, og boligselskabet vil gerne være med. Ligeværds arbejde frem til kommunalvalget bliver at få partier til at støtte op om at unge voksne med særlige behov også kan have et godt socialt liv. Det handler ikke kun om at have en bolig og et arbejde. Det handler også om at have et socialt liv i sin fritid. Mange af vores unge vil slås med ensomhed og mangel på et socialt netværk. Det sociale netværk kan de få og træne i en fælles lejlighed. Så kan de måske, når de bliver 40 eller 50, finde sig en kæreste eller ægtefælle og få et socialt liv uden støtte. Det har vi masser af eksempler på fra andre dele af Danmark, siger Mogens Mathiesen.

Akutlisten

  • Akutlisten er en liste med borgere, der kan få en lejebolig af kommunen, fordi de står med et meget akut opstået boligbehov.
  • Kommunen råder over 25 procent af de boliger i de almene boligselskaber, der bliver ledige. På et normalt år er det 30 til 50 boliger, men det kan blive færre, for eksempel når der er store renoveringsprojekter i gang.
  • Skilsmisse, behov for en større bolig eller ophør af et midlertidigt lejemål er eksempler på tilfælde, der ikke er akutte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top