fbpx
Socialdemokratiet fejrer, at der nu kun er et år til kommunalvalget
Debat_web.png
DEBAT.  

Vi er klar til at fortælle Glostrups borgere, hvorfor de skal sætte deres kryds ved Liste A til november 2021. Vi har de sidste tre år haft tre forskellige flertal i kommunalbestyrelsen, og det har ikke altid været nemt at få borgerne til at se de Socialdemokratiske resultater, men de har været der.

Tag nu bare det nye kulturhus for eksempel. Ligeledes er der nu endelig ro om vores folkeskole, og det har de brug for. Vi håber derfor, at vi om et år kan sætte os for bordenden med et solidt flertal bag os.

Inden længe får alle i Glostrup en folder i postkassen, hvor jeg vil præsentere mig selv og fortælle lidt om de sager, vi vil kæmpe for til kommunalvalget. Men det jeg glæder mig allermest til, er at komme i snak med byens borgere det næste års tid, så jeg kan høre, hvad de mener, at vi som Socialdemokrater skal gøre for, at Glostrup igen bliver Vestegnens bedste by at bo i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top