fbpx
Ny spidskandidat vil være byens første kvindelige borgmester
Marlene.jpg

På rådhuset hænger billeder af alle tidligere borgmestre i Glostrup. De har én ting til fælles: Deres køn. Foto: Ina-Maria Nielsen

På rådhuset hænger billeder af alle tidligere borgmestre i Glostrup. De har én ting til fælles: Deres køn. Foto: Ina-Maria Nielsen
GLOSTRUP. Der bliver kamp om posten som Venstres spidskandidat. Marlene Frandsen er også kandidat. Hun vil have fokus på mere selvbestemmelse for borgerne og mere frihed til Glostrup Skole

Den 8. december vælger Venstres medlemmer ny spidskandidat til det kommende kommunalvalg. Det bliver et valg mellem Piet Papageorge, som vi omtalte i sidste uge, og Marlene Frandsen, der midt i november først orienterede sin gruppe om sit kandidatur, og efterfølgende meldte det ud til offentligheden via facebook.

Hun var i sidste uge forbi Glostrup Rådhus, hvor hun kiggede på portrætterne af alle tidligere borgmestre. De er alle sammen mænd.

– Det er måske tid til at ændre på det, siger hun.

Hun er dog helt med på, at hendes køn ikke alene er en kvalifikation. Hun ser også andre fordele.

– Jeg er en kandidat med en bred profil. Jeg er aktiv i byens foreningsliv, og så har jeg mere end 18 års erhvervserfaring, de seneste år i en brancheforening og en erhvervsorganisation, så jeg har en bred kontakt til erhvervslivet, siger hun.

Hun ved også godt, at der er en forventning om, at Venstres kandidat kan bevare borgmesterposten hos Venstre.

– Jeg synes, jeg har en god relation til alle i kommunalbestyrelsen og en forståelse for deres synspunkter. Det betyder ikke, jeg er enig med dem, men man taler sig jo til rette i politik. Kan man ikke det, må man blive enige om at være uenige, siger hun.

Marlene Frandsen vil til valget være 43 år gammel. Hun er født i Aalborg og har boet i Glostrup i seks år. For tre år siden blev hun valgt til kommunalbestyrelsen. At hun er ny i Glostrup og i Glostrups politiske liv, ser hun kun som en fordel.

– Jeg er ikke bundet af gammel historik, men kan tillade mig at se med friske øjne på problemstillingerne, siger hun.

Fokus på skolen

Marlene Frandsen er mor til to elever på Glostrup Skole. Netop skolen har været meget i fokus over de seneste år. Marlene Frandsen foreslår ikke revolutioner på skolen, men har alligevel nogle ideer.

– Vi skal sætte skolen mere fri og ikke have så snævre politiske rammer. Det må være dem, der er ansat på skolen, der er bedst til at drive den, ikke politikerne. Lærere, pædagoger, elever og forældre skal sætte retningen, siger hun.

Hun mener for eksempel udskolingsmodellen skal være op til skolens ledelse.

– Vi har en udskolingsmodel, hvor vi sætter nogle meget låste rammer. Vi politikere har defineret nogle linjer, og at alle klasser skal splittes op efter 6. klasse. Det synes jeg skoleledelsen skal beslutte. Det er faktisk dem, der har fingrene nede i jorden hver dag. Hvis der er udfordringer i en eller to klasser, så må skoleledelsen finde ud af, hvordan man bedst løser dem, siger hun.

En del af formålet med udskolingsmodellen er at optimere antallet af klasser og dermed spare penge. Det kan godt være fornuftigt, men det må være skoleledelsens beslutning, mener Marlene Frandsen.

– Skolen har nogle penge og en ramme, så må de finde ud af, hvordan de udfylder den. Det er ikke os politikere, der skal finde ud af, hvordan man løser det, siger hun.

Vil tilbyde fransk og spansk

Da skolen sidste år skulle finde nogle penge i budgettet, var den mulighed, skolebestyrelsen kunne finde, at droppe franskunder-
visningen. Det, mener Marlene Frandsen, var en fejl.

– Jeg ser gerne, vi styrker sprogfagene i skolen. Lige nu tilbyder vi kun tysk ud over det obligatoriske engelsk. Det synes jeg er et fattigt skoletilbud til vores børn. Jeg synes, det kunne være godt, hvis vi også kunne tilbyde fransk og i udskolingen også spansk, så dem, der har interesse for sprog og kultur, de får et mere rigt skoletilbud, siger hun.

Derudover nævner hun, at det politisk besluttede loft på 22 elever i klasserne nogle gang kan være uhensigtsmæssigt.

– Hvis der for eksempel flytter en familie til Hvissinge, og der er fyldt op på Skovvang, så beder vi den familie om at sende deres barn på Vestervang eller Søndervang. Det skaber ikke tryghed for nye tilflyttere. Du vil gerne sende dine børn til skole ad en sikker trafikvej, og at det er den samme skole som andre børn i området, så de har deres venner i nærområdet. Der kunne vi godt give lidt elastik til skoleledelsen til selv at finde ud af, om der er plads til flere elever i en klasse, siger hun.

Mere frit valg

Marlene Frandsen arbejder lige nu med sloganet ’mere selvbestemmelse – bedre velfærd.’

– Vi skal have øget fokus på det frie valg. For borgerne er det godt at have noget at vælge imellem. Det er ikke nogen lov, at det kommunale tilbud er det bedste, siger hun og kommer med nogle eksempler.

– Det kunne være, vi skulle have et friplejehjem. Der er mange pensionskasser, der er interesserede i at bygge det eller overtage nogle bygninger, hvor
man kan etablere det, siger hun.

Hun vil også gerne give mulighed for, at forældre etablerer en friskole i Glostrup.

– Jeg har et håb om, der er forældre i Glostrup, der kunne have lyst til at etablere en privatskole. Jeg har snakket med flere mennesker i byen, der spørger, hvorfor der ikke er en privatskole i Glostrup. Det synes jeg kunne være rigtig interessant, siger hun.

Hun nævner også muligheden for private klubtilbud eller øget valgfrihed indenfor hjemmepleje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top