fbpx
Intet svinekød til børn i daginstitutionerne
Debat_web.png
VALLENSBÆK.  

Her i Vallensbæk Kommune er svinekød så godt som forsvundet fra maden i vores daginstitutioner. På samlet 30 uger blev der serveret varme retter med svinekød tre gange i Vallensbæks ni daginstitutioner.

Ifølge borgmester Henrik Rasmussen er det udtryk for, at der er ”rigeligt gris på gaflen”. I Dansk Folkepartis optik er det tydeligvis et bevidst fravalg af svinekød.

Det forsøgte vi på kommunalbestyrelsens møde i november at gøre op med, ved at stille forslag om at hver femte varme ret skulle indeholde svinekød, men ifølge Socialdemokratiet var forslaget både ”latterligt” og ”ligegyldigt” og Socialdemokratiets Erdal Colak sagde, at den mindre efterspørgsel efter svinekød var helt naturlig som følge af at Vallensbæk er blevet multikulturel. Jeg ville nok have sagt mere muslimsk.

Intet vil Konservative og Socialdemokratiet gøre ved, at maden i daginstitutionerne nu er underlagt muslimske spiseregler. De to partier vil end ikke følge Ishøjs eksempel, hvor man tilbage i 2013 opdagede, at svinekød var forsvundet fra daginstitutionsmaden og derfor tilføjede i kommunens ernæringsprincipper, at ”byrådet ønsker, at tilbyde alle former for mad, herunder svinekød.”

I Vallensbæk vil Konservative og Socialdemokratiet vil hellere lukke øjnene for islamiseringen end kæmpe imod. Det er sørgeligt.

Svar:
Der er svinekød på menuen – men det har ingen betydning

Af Erdal Colak (S), Medlem af kommunalbestyrelsen i Vallensbæk Kommune

Kære Kenneth

Det er mit 11. år i kommunalbestyrelsen og det er 3. eller 4. gange vi behandler svinekødsagen i institutionerne i Vallensbæk Kommune.

Det er jo ikke sådan, at det er forbudt at servere svinekød i institutioner i Vallensbæk Kommune. Der bliver serveret svinepålæg en til to gange om ugen. Så hvad er problemet?

Jeg har altid et svar, når det handler om indvandrerpolitik, men fordi jeg tænker som en velfærdssamfunds politikker, vil jeg ikke være den splittende men den samlende politiker. Vi kan ikke komme udenom, at Vallensbæk Kommune er en mangfoldig kommune.

Mangfoldighed er en anerkendelse af, at alle mennesker er forskellige, det gælder også i forhold til religion, etniske oprindelse, holdninger og smagspræferencer. I lyset af denne forståelse er dagtilbuddet en social mødeplads, hvor børn, forældre og pædagogiske personaler møder i dagtilbuddets sociale fællesskab med forskellige udgangspunkter.

I Danmark og i Vallensbæk får børn, der går i dagtilbud, dækket op til 70 % af deres daglige madbehov i institutioner. Selve måltidet og spisesituationen indgår derfor som en daglig pædagogisk aktivitet, hvor børn og voksne er samlet om at spise. Måltidet er en form for læring, inklusion og samvær. Dette kan opnås ved at alle børn spiser samme form for mad og kan lære af selve situationen.

Vi kan i Socialdemokratiet ikke se, hvorfor det skaber så stort problem for Kenneth, at der ikke bliver serveret fast varm mad bestående af svinekød. Der er i Vallensbæk kostpolitik beskrevet, at der serveres svinekød, bare ikke som varmt måltid. Igen understreger vi som Socialdemokrater, at det er en ligegyldig og latterligt debat. For det har ikke ingen betydning, hverken ernæringsmæssigt eller pædagogisk, hvorvidt der er frikadeller eller ej på menuen.

4 kommentarer om “Intet svinekød til børn i daginstitutionerne”

  1. TORBEN GROTH siger:

    Kampen for danskhed, danske traditioner herunder svinekød, skal ikke smides væk pga islam og dens skadelige indflydelsen på det danske samfund og vore politikere fra højrefløjen bør råbe vagt i gevær.

    Dette er blot endnu en skive af det danske samfund der bliver islamiseret. Føj for den lede

  2. Thomas Pedersen siger:

    Diskussionen om svinekød kommer af et religiøst forbud.
    Vil man ikke ligge under for det forbud er man intolerant.
    Man kan let blive forvirret.

  3. Tahmina siger:

    Hvorfor bruge penge på noget mad som alligevel ikke må spises af de børn med en anden religion.
    Jeg har det helt fint med der ikke bliver serveret svinekød i institutioner i Vallensbæk kommune.
    Har maget tid, er der masser af andre ting og tage hånd om istedet diskutere om svinekød i institutioner.

  4. Bjarne andreasson siger:

    Det er da utroligt vigtigt om det er varm eller kold mad

    Socialt samværd er der at tilgode se muslimske børns halal spisevaner?

    Alle skal respekteres og derfor må muslimske børn begynde at spise vores mad som vi spiser halal mad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top