fbpx
Glade facader i betonblokken
Salim1.jpg

Sådan ser den nye udsmykning i Brøndby Strand ud. Foto: Johann Herolds

Sådan ser den nye udsmykning i Brøndby Strand ud. Foto: Johann Herolds
BRØNDBY. Lokal kunstner sætter kulør på et gråt boligområde. Det har mange af beboerene i området takket ham for

Den lokale kunstner Salim Assi går i disse dage og maler en stor facade ved Café 13 i Kisumparken, Brøndby Strand.

Salim har indgået et samarbejde med boligafdelingen, som er kommet i stand via afdelingens aktivitetskoordinator Julie Humle.

-At Salim har sagt ja til projektet er helt fantastisk og til glæde for rigtig mange borgere i Brøndby Strand, siger Julie Humle.

Salim er inspireret af temaer som fællesskab og venskab, og han ønsker, hans værk skal bringe glæde og stolthed over at bo i Brøndby Strand.

– Generelt har der været sindssyg god feedback fra afdelingens beboere, som synes, det er rigtig hyggeligt, at der bliver sat lidt kulør på de ellers lidt kedelige grå facader, siger Julie Humle.

Den fine feedback ses tydeligt i den lokale Facebook gruppe ”Vores Brøndby Strand”, hvor Salim løbende lægger billeder op fra dagens arbejde.

Han får ofte mere end 100 likes og altid rosende kommentarer for sit arbejde. Glade beboere har været forbi Salim og takket ham for hans flotte arbejde med kaffe og chokolade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top