fbpx
Corona har kostet kommunen millioner af kroner
2020-12-02_at_09-27-25_Fujifilm_X-T4_DSCF3178x.jpg

Foto: Robert Hendel

Corona-krisen har kostet Vallensbæk 11,5 millioner kroner. Arkivfoto: Robert Hendel
VALLENSBÆK. Corona-krisen har været dyr for Vallensbæk Kommune, og kommunen er ikke blevet fuldt kompenseret endnu

Frem til udgangen af september har Vallensbæk Kommune brugt 11,5 millioner kroner på covid-19-relaterede udgifter.

Det er de samlede merudgifter fratrukket de besparelser der har været, for eksempel ved at kommunens Sankt Hans-arrangement var aflyst. Indtil videre er kommunen blevet kompenseret med 3,852 millioner kroner fra de statslige puljer. Det fremgår af budgetopfølgningen, som kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde i november.

Den største overskridelse findes på posten til ’pleje samt aktivitets- og botilbud’, hvor der er brugt over fem millioner mere end planlagt, mens der på administrativ organisation er brugt 3,6 millioner mindre end planlagt.

Samlet set var det dog ikke nødvendigt med tillægsbevillinger, da der er områder, hvor der er brugt færre penge end forventet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top