Beboerne og pårørende blev glædeligt overraskede da de blev mødt at et hav af blomster i forhallen på Højstruphave.
– Interflora i Vallensbæk Kommune har været gavmilde og givet os en masse blomster. Det vækker jo så meget glæde og begejstring hos vores beboere og vores pårørende. Det viser ægte hjertevarme og næstekærlighed i denne skønne juletid, siger Anja Steen afdelingsleder på Højstruphave.
Blomsterne blev efterfølgende omdannet til buketter til hver etage på Højstruphave – og der blev også lavet buketter til plejeenheden Rønnebo i Rønnebækhus.
Interflora, der har hovedkontor i Vallensbæk, var forbi Højstruphave for at aflevere blomsterne. Det er overskudsblomster, som endnu ikke er bundt til buketter.