fbpx
Smitte-ambassadører skal bremse corona
Smitteambassadoerer-007.jpg

Efter at have researchet og diskuteret, producerede eleverne en video, som de vil dele på sociale medier

Efter at have researchet og diskuteret, producerede eleverne en video, som de vil dele på sociale medier
VALLENSBÆK. Seks elever fra skolerne i Vallensbæk har lavet en video, der opfordrer deres jævnaldrende til at overholde retningslinjerne og bremse corona-smitten

Vallensbæk har det højeste antal smittede i forhold til indbyggertallet. I Vallensbæk er smitten højest blandt de 10 til 19-årige. Derfor gør Vallensbæk Kommune nu en særlig indsats for at nå de unge.

Hvis man skal nå de unge, skal man vide, hvad der interesserer dem. Derfor inviterede borgmester Henrik Rasmussen seks skoleelever fra Vallensbæk Skole, Egholmskolen og Pilehaveskolen ind til et møde for at høre deres input og blive inspireret af deres tanker om corona.

Derudover blev de seks skoleelever gjort til smitte-ambassadører, så de kan gå ud på skolerne og smitte deres kammerater – ikke med corona, men med gode vaner.

– Det er de unge selv, der bedst ved, hvordan vi når ud til deres aldersgruppe. Derfor er jeg virkelig glad for, at der var nogle friske elever, der havde lyst til at være med i dag og til at sprede budskabet ude på skolerne, siger borgmester Henrik Rasmussen.

De seks spritnye smitte-ambassadører Jonathan, Celina, Frederik, Samina, Nikia og Borys tænkte, at en video var en god måde at nå deres jævnaldrende på: En besked fra unge til unge.

Derfor gik de sammen og brugte halvanden time på at lave en kort video, der sætter fokus på, at vi skal passe på de ældre og sårbare. Derfor er det vigtigt at vaske hænder, spritte af og undlade at give kram.

For som smitte-ambassadørerne siger i videoen:

– Overhold retningslinjerne – fremtiden er i dine hænder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top