fbpx
Realistisk vokseværk?
Debat_web.png
DEBAT.  

Det er i disse måneder, at Christiansborg tager stilling til Vallensbæks selvstændighed og frihedsgrad. De konservative har ikke lagt skjul på, at deres middel til at opnå og bevare selvstændigheden er ’vokseværk’. De har i Kommuneplanforslag 2020-32 planer for byggerier til mange tusinde nye ’ressourcestærke tilflyttere’ i de kommende fem år. Men er det realistiske planer?

For 10-12 år siden forsøgte de konservative det samme, men med et katastrofalt resultat! Vallensbæk blev relativt fattigere, for det var andre befolkningsgrupper, der flyttede ind. Kommunen var tæt på at ’krakke’ og blive sat under administration eller tvangssammenlagt.
Hvorfor skulle det lykkes denne gang? Den ’ressourcestærke’ befolkningsgruppes bosætningsmønster er jo velkendt: De prioriterer lav kommuneskat, overgennemsnitlig kommunal service på børne- og skoleområdet samt et spændende urbant miljø med masser af byliv. Det finder de visse steder i Nordsjælland og i København.

Men desværre scorer Vallensbæk lavt på samtlige disse områder. Kommuneskatten er høj og lige sat op, børneinstitutionerne har færrest uddannede pædagoger, skolerne har et lavt karaktergennemsnit og stort fravær. Og byliv og bymiljø har de konservative aldrig hørt om, så det har vi ikke noget af.

Hvem tror, at ’ressourcestærke tilflyttere’ sætter pris på de konservatives baggårdslejligheder? Vi gør ikke! Og der står faktisk endnu et tocifret antal lejligheder tomme fra sidst!

For borgerne kan denne form for vokseværk hurtigt blive en bekostelig affære. De øgede omkostninger ved selvstændigheden og befolkningstilgangen risikerer endnu engang at slå bunden ud af kommunekassen.

Derfor er de konservatives ’strategi’ risikabel. At plastre kommunen til med tætte lejekaserner ødelægger også livskvaliteten for de nuværende borgere. Vallensbæk burde lære af nabokommunernes erfaringer. De river jo betonslummen ned!

Det er på tide, at vi får et andet flertal.

Svar:

Har Vallensbæk-listen et penge­træ?

Henrik Rasmussen (K)
Borgmester i Vallensbæk

Efter kommunalbestyrelsen besluttede at bevare Vandgrunden, har Vallensbæk-listen tilsyneladende skullet finde på noget nyt at kaste kræfterne over. Det er så blandt andet blevet nogle hjemmebryggede teorier om kommunens økonomi – og derudover ser vi, at Vallensbæk-listen nu også bekender kulør omkring borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

Vi har generelt ressourcestærke borgere i Vallensbæk. Borgere, der i høj grad klarer sig selv og bidrager positivt til samfundet – og det gælder uanset om deres forældre er født i et andet land, eller om deres stamtræ kan føres syv generationer tilbage i Vallensbæk.

Med hensyn til økonomien, så er det helt korrekt, at det ikke så godt ud for 10-12 år siden – og det har vi jo netop gjort noget ved! Da jeg blev borgmester i 2010, var kommunekassen stort set tom, og kommunen var tæt på at blive sat under administration. Det har krævet meget hårdt arbejde og en snusfornuftig tilgang til arbejdet med økonomien at få den skude vendt. Og nu er vi en suveræn, selvstændig kommune, der er et flagskib – og blandt de økonomisk mest robuste i landet. Det er faktisk noget, alle i Vallensbæk kan være stolte af.

Det tydeligste bevis på vores stærke økonomi er, at vi er en af de kommuner i landet, der procentuelt afleverer mest til udligningsordningen. Den eneste grund til, at Christiansborg-politikerne kan sende os en ekstra-regning på 29,1 mio. kr. er jo netop, at vi økonomisk set er en yderst bæredygtig kommune.

Og de penge kan vi kun få ind på tre måder: Vi kan spare, vi kan sætte kommuneskatten op, eller vi kan udvikle os til pengene ved at tiltrække nye virksomheder og borgere, der betaler skat.

Der er enighed i kommunalbestyrelsen om, at vi ikke vil indføre besparelser, der jo uundgåeligt vil medføre ringere service for borgere. Så vi har valgt en kombination af de to andre muligheder: Vi sætter kommuneskatten op med ½ procentpoint, og resten udvikler vi os til.
Vallensbæk-listen vil ikke byudvikling, og de vil heller ikke skattestigningen. Så må jeg forstå det sådan, at de ville have fået de 29,1 mio. kr. ind som en besparelse på servicen til borgerne hvert år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top