fbpx
Donation til sjov motoriktræning
GLOSTRUP. Odd Fellow logen har doneret penge til blandt andet en sansegynge til Parkvænget, der ud over at være sjov, styrker beboernes motorik

I 20 år har søsterloge nr. 88 Latyrus mødes i Odd Fellow logen i Glostrup. I den anledning har de givet flere donationer. 5.000 kroner til Enhed for medfødte hjertesygdomme på Rigshospitalet, 1000 kroner til De Blindes Julelys og 2000 kroner til Storkøbenhavnske Odd Fellow Logers Humanitære Fond.

Derudover gav de 5.000 kroner til Parkvænget, der er et socialpædagogisk botilbud til 58 voksne i Glostrup. Logen har bedt om, at pengene bliver brugt på en sansegynge. Det er gynger med en tætvævet bund, som man for eksempel kan bruge til mindre børn, der ikke kan sidde på en almindelig gynge.

Ud over, at det er sjovt for beboerne at bruge gyngen, kan den også hjælpe dem i deres træning. Gyngerne bruges nemlig til at træne motorik og labyrintsansen, som er hjernens kontrolcenter i forhold til at holde styr på, hvor vores krop befinder sig i forhold til tyngdekraften.

Uden en god labyrintsans, bliver vi forvirrede, svimle og utilpasse. Det er også en god måde at udvikle balancen, som også sikrer, at vi er veltilpasse og har en god kropsbevidsthed.

På grund af Corona-situationen var det ikke muligt for repræsentanter for modtagerne at komme og modtage donationerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top