Særlig 2600-pris til Natteravnene
Natteravne-1.jpg

Foto: Jesper Ernst Henriksen

Foto: Natteravnene i Brøndby Strand fik 2600-prisen mandag aften. Foto: Jesper Ernst Henriksen
BRØNDBY. Mandag i sidste uge fik Natteravnene i Brøndby Strand 2600-prisen for deres arbejde med at skabe tryghed i nattelivet. Det var samtidig en særlig pris, for det var nemlig sidste gang, Anette Meier fra Arbejdernes Landsbank uddelte prisen

Mandag aften var der møde i Natteravne- ne i Vallensbæk i deres lille ”klubhus” i Daruplund. Her kom Anette Meier fra Arbejdernes Landsbank og afbrød mødet for at overrække 2600-prisen til foreningen.

– I er en masse lokale ildsjæle, som via jeres frivillige arbejde i natteravnene i Brøndby er med til at skabe øget social værdi igennem omsorg og en forebyggende indsats. I medvirker til øget livsglæde blandt udsatte børn og unge. I er med til at gøre en forskel for en masse unge mennesker og skaber den fornødne tryghed og trivsel, sagde hun.

En af de frivillige i Natteravnene er Gurli Hansen, der har været frivillig i 18 år.

– Jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at prøve. Jeg tænkte nej, hvorfor skal jeg det, mine børn er blevet sto- re. Jeg tænkte, jeg får også børnebørn en dag, og der er andres børn og børnebørn, der har brug for, at jeg går derude, og så meldte jeg mig. Det er så hyggeligt at snakke med de unge mennesker og være behjælpelig, hvis de har brug for os, siger hun.

En anden frivillig er Kim Andersen.

– Det er vigtigt at gøre en forskel for de unge mennesker i aften- og nattelivet. At de kan føle sig trygge, så de ved, de kan komme til os, hvis de har noget at slås med. Jeg har selv børnebørn, der er ved at nå den alder. De er trygge ved, at der er nogle derude, siger han.

Derudover er han glad for det sociale, der er mellem Natteravnene.

– Jeg får et kæmpe socialt samvær med skønne mennesker. Vi møder nogle glade unge mennesker. De kan råbe og skrige i baggården, men når de ser os, så vinker de og er glade, siger han.

Natteravnene i Brøndby Strand har 20 års jubilæum til næste år. Det er forventningen, at de 2600 kroner skal bruges i forbindelse med den fejring. Vil man være med til det, leder Natteravnene lige nu efter nye medlemmer.

Speciel pris

For Anette Meier fra Arbejdernes Landsbank var netop denne udgave af 2600-prisen en særlig pris. Det var nemlig sidste gang, hun var med til at uddele den pris, hun selv var med til at stifte i 2014, idet hun har fået andet arbejde i Arbejdernes Landsbank.

Siden 2014 har hun ud- delt rigtig mange priser og bliver ofte overrasket og rørt over det store engagement, som folk lægger i frivilligt arbejde.

– Dette er en pris, der går i hjertet. Det er stort at få lov til at glæde andre mennesker, siger hun.

2600-prisen

Formålet med 2600-prisen er at sætte fokus på og belønne gode gerninger i Glostrup, Brøndby og Vallensbæk. Hvert kvar- tal tildeler Arbejdernes Landsbank 2600-prisen til de personer, der selv eller i kraft af en organisation/klub har gjort en særlig forskel for byen og/eller byens borgere.

Kender du en ildsjæl, der fortjener at blive hyldet, så send din indstilling inklusiv din begrundelse via mail til 2600prisen@ al-bank.dk.

Næste deadline er den 8. april 2019. Med prisen følger – foruden æren – et diplom og 2.600 kroner. Dommerkomitéen består af Anette Meier fra Arbejdernes Landsbank, Mette Hviid Togsverd fra Folkebladet og Trine Louise Lehmann fra Glostrup Kommune.

Husk at prisen er en overraskelse, så lad være med at sige noget til personen, du indstiller. Deadline for næste indstilling er mandag den 26. oktober.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top