Den sidste dag før efterårsferien er der tradition for at holde Skolernes motionsdag. Det blev også fejret på alle Vallensbæks skoler i år. I år blev dagen dog afviklet på en lidt anden måde på grund af corona-situationen. Der var ikke nogen stor fælles opvarmning, aktiviteterne foregik i mindre grupper, klassevis og årgangsvis.
De mindste elever fra 0. klasserne på Pilehaveskolen varmede først op til festlig dansemusik, og derefter begav de sig ud på en rute på 2,2 km i Vallensbæk Mose.
Eleverne kunne selv bestemme antal runder, men mange nåede to gange rundt, altså 4,4 km i alt.
Skolernes Motionsdag har været afholdt siden 1982, og dagen er verdens største motions-event for skolebørn.