Høgskilde bedriver politisk plat
Debat_web.png
DEBAT.  

Læserne må have mig undskyld for at blive en smule teknisk i nedenstående svar til Jan Høgskilde.

Høgskilde skriver 7/10, at Vallensbæk kun henter 15 af de 29 mio. kr., som udligningen koster kommunen ved at hæve skatten med 0,5 pct. Social- og indenrigsministeriet har godkendt en samlet ramme for skatteforhøjelser på 12,4 mio. kr. for Vallensbæk. Skattestigninger ud over det beløb vil blive pålagt en sanktion på 75 pct. af provenuet.

Ved en forøgelse af kommuneskatten på 0,5 pct. vil Vallensbæk Kommune fratrukket effekten af det skrå skatteloft og en sanktion på 75 pct. af det beløb, der overstiger de 1,2 mio. kr. som Vallensbæk hæver skatten for meget med opnå en merindtægt på 12,7 mio. kr.

Vallensbæk Kommune har altså ikke muligheden for at hæve skatten med mere end de 0,5 pct. Det hænger sammen med at muligheden for skattestigninger alene er hægtet op på omkostningen ved udligningsreformen ikke den merudgift på mere end ni millioner kroner som er resultatet af, at Vallensbæk ikke kompenseres for de merudgifter, der er forbundet ved at have mange indvandrere og efterkommere, i så stort omfang som tidligere. Vallensbæk straffes altså for at ¾ af Vallensbæks befolkningsvækst de sidste 12 år har været indvandrere og efterkommere.

Det er derfor, jeg siger, at det har været ekstra dyrt for Vallensbæk, at vi har fået så mange indvandrere til kommunen.

I øvrigt er det nødvendigt, at budgettet hviler på de beslutninger, der er truffet i kommunalbestyrelsen også selvom alle partier ikke nødvendigvis er enig i dem alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top