fbpx
Gratis børneteater: Verdens mindste historie
Verdens-mindste-PR-foto.jpg
Verdens mindste historie bliver fortalt på lørdag på Glostrup Bibliotek. Foto: PR-foto
GLOSTRUP. På lørdag den 24. oktober kan de yngste få lov at opleve den musikalske børneforestilling ”Verdens mindste historie” på Glostrup Bibliotek

På lørdag kan man få fortalt ”Verdens mindste historie”, når teatergruppen Batida gæster Glostrup Bibliotek. Det bliver et lidt udsædvanligt teaterstykke. Modsat mange andre forestillinger, foregår stykket ikke i Bibliotekssalen, men midt i børnebiblioteket.

Stykket handler om et musikalsk møde mellem en almindelig pige og en mærkelig pingvin. Da Teateravisen anmeldte stykket, skrev anmelderen blandt andet, at det var ”den sjoveste pingvin, jeg nogensinde har set eller hørt!”

Udover teateroplevelsen får hver deltager også en lillebitte, gratis bog med hjem.

Stykket varer 35 minutter. Det er gratis at se stykket, men man skal man dog stadig bestille billetter. Det kan man gøre på biblioteket eller på glostrupbib.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top