Fængslet i fire uger efter knivoverfald
DSC_2448x.jpg

Foto: Robert Hendel

To personer blev onsdag morgen fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup. Den ene er blevet varetægtsfængslet i fire uger frem til 11. november. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Tirsdag anholdt politiet to personer i forbindelse med et knivstikkeri på Lysedammen i Brøndbyøster. De to blev onsdag morgen fremstillet grundlovsforhør for lukkede døre, hvorefter den ene sigtede blev løsladt, mens den anden sigtede blev varetægstfængslet i fire uger

De to personer, som politiet i går anholdt i forbindelse med et knivoverfald på en 38-årig mand, blev onsdag morgen fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Anklageren anmodede om, at grundlovsforhøret foregik for lukkede døre af hensyn til efterforskningen. Han afviste dog, at der var flere mistænkte i sagen end de to personer. Sigtelsen lød på forsøg på manddrab, subsidiært grov vold.

Efter grundlovsforhøret valgte politiet at løslade kvinden, mens manden blev varetægtsfængslet i fire uger frem til den 11. november.


Der er nedlagt navneforbud i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top