To protester efter to nederlag
Ejby-IF-kant.jpg
Ejby IF 1968 ville gerne have haft fordel af de hurtige kanter i kampen mod IF Bytoften, men det var banen for kort til. Foto: Jesper Ernst Henriksen (arkiv)
SPORT. Ejby IF 1968 spillede to kampe i serie 2 i sidste uge. Begge kampe endte med nederlag, men i begge tilfælde har klubben nedlagt protest. Mandag aften spillede de pokalkamp, der endte med en sejr i straffesparks­konkurrence

Første kamp mod Bytoften blev tabt med 3-1.
– Det var en helt utrolig dårlig indsats fra vores side , siger formand for Ejby IF 1968, Per Colding.
Ejby IF 1968 nedlagde efter kampen protest over banen, da den ikke lever op til de minimumsmål, som en fodboldbane skal have. En bane skal minimum være 105 meter lang og 65 meter bred, men banen var kun 90 meter lang og 60 meter bred. Ejby havde håbet at vinde kampen på hurtighed og simpelthen at løbe modstanderne trætte, så de mener, at banen var en ulempe for dem.
– At banen ikke har de mål, en fodboldbane minimum skal have, er ikke nogen undskyldning for vores indsats, siger Per Colding.
– Vi mener, Bytoftren er vidende om, at banen ikke har de mål, som DBU forlanger. Vi ønsker, at kampen spilles om på en anden bane, siger Per Coling.
Bytoften er dog klar til at kæmpe for sin sag.
– Jeg har bedt om et møde med formanden for DBU, så den er på vej højere op i systemet. Vi vil anke den hele vejen igennem retssystemet. Det her handler ikke kun om tre point for os, det handler om fremtiden for fodbold i serierne, siger formand Thomas Dreyer fra IF Bytoften.
Ifølge ham var det Ejby selv, der havde bedt om, at kampen blev flyttet til en hverdagsaften. Da Gladsaxe Kommune ikke har 11-mands græsbaner med lys på, blev kampen flyttet til kunstgræsbanen. Det er derfor, sagen er principiel for dem.
– Tre ud af fire kunstgræsbaner på Sjælland lever ikke op til minimumsmålene. Hvis man taber en kamp på sådan en bane, skal man så bare kunne klage sig til tre point?, spørger han.

Manglede en mand
Lørdag var Ejby IF 1968 igen i kamp, denne gang på udebane mod Avedøre. Kampen bølgede frem og tilbage. Først kom Ejby foran 1-0, så blev den 1-1, så kom Ejby på 2-1, så blev den 2-2 og så kom Ejby foran 3-2. Ved denne stilling fik en Ejby-spiller sit andet gule og dermed et rødt kort. Og det var her tvisten, som har ført til en protest, opstod.
– Desværre var vi udsat for en dommer, der ikke kender fodboldreglerne. Når man får en spiller udvist med to gule kort, må man efter hans 10 minutters udvisning indsætte en ny spiller. Det nægtede dommeren os. Vi førte på det tidspunkt 3-2 og vi er overbevist om, at havde vi fået en spiller mere ind, havde vi kørt den hjem, siger Per Colding.
I stedet endte kampen med en sejr til Ejby IF på 4-3, som Ejby IF har nedlagt protest over – de ønsker en omkamp.
– Vi har derfor også nedlagt protest over afviklingen af denne kamp, siger Per colding.
Han føler sig sikker på, at Ejby IF 1968 vinder begge protester.
– Jeg er overbevist om, at vi får medhold i begge protester Men hold da op det bliver en lang sæson, når vi skal spille to omkampe og vi lever stadig i begge pokalturneringer, siger han.

Mandag aften
Mandag aften var det så på hjemmebane i Ejby, hvor de i pokalturneringen tog imod Gørslev. På grund af den korte pause, var det en træt spillertrup, der stillede op. Træneren havde derfor udtaget seks nye mand med friske ben til startopstillingen.
– Vanen tro starter vi med at se de andre lidt an og så spiller vi os stille og roligt ind i kampen. Vi har en god blanding af rutinerede og yngre spillere, så det giver en harmonisk trup. En særdeles underholdende kamp endte 2 – 2. Begge Ejby mål begge blev scores af vores anfører Nicklas Bøgelund, fortæller Per Colding.
Derfeter gik kampen direkte i straffesparkskonkurrence. Den vandt Ejby IF 68 med et afgørende spark af Lasse Madsen.
Næste kamp på J Tech arena er allerede på Lørdag klokken 15, hvor Bagsværd kommer på besøg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top