fbpx
Tabte til tophold
Ejby-IF-nederlag.jpg
Nicklas Bøgelund fik scoret et mål, men måtte stadig gå ærgerlig fra banen. Foto: Jesper Ernst Henriksen
SPORT. Ejby IF 68 gik fra hjemmebanen med et nederlag på 3-1 til topholdet fra Bagsværd BK

Lørdag tog Ejby imod ubesejrede Bagsværd hjemme på J – Tech Arena. Ejby IF 68 startede kampen med et stort overtag i spillet og kom foran efter 16 minutter på et helt eminemt gennemspillet angreb, som anfører Nicklas Bøgelund scorede på efter en meget flot assist af Jonas Vogeley, der indtil da havde været kampens store spiller.
Desværre blev Jonas Vogeley skadet efter 25 minutter med det der lignede en kæmpe fibersprængning. Derefter overtog Bagsværd noget af spillet og fik udlignet til 1-1 inden pausen ved et selvmål.
I anden halvleg scorede Bagsværd på et tvivlsomt straffespark og på noget der lignede endnu et selvmål til kampens resultat 1-3.
– At vi taber sådan en kamp er lidt åndssvagt når man har en del chancer blandt andet to friløbere som man sparker direkte på målmanden, siger formand Per Colding.
Efter kampen har Ejby tre point efter fire spillede kampe, hvoraf Ejby har nedlagt protest i to. Det er dog også et noget amputeret Ejby-hold.
– Vi har seks stamspillere ude med skader. Jeg håber, bare en eller to snart er tilbage, siger Per Colding.
Næste opgave for Ejby-spillerne er en kort tur til den anden side af kommunegrænsen, hvor Herlev venter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top