Sundhedshuset bliver udvidet
Sundhedshus-Nordmarken.jpg

Sundhedshuset i Vallensbæk Nord udvides, så der bliver plads til endnu en læge.

Sundhedshuset i Vallensbæk Nord udvides, så der bliver plads til endnu en læge.
VALLENSBÆK. Håndværkerne er i fuld gang med det, der skal blive til en ny træningssal og til nye lokaler, der skal huse endnu en læge i Sundhedshus Nordmarken i Vallensbæk

Sundhedshuset i Vallensbæk Nord bliver både bygget om, og der bliver bygget til. Egentlig skulle der have været et officielt første spadestik af borgmesteren i forrige uge, men på grund af corona-situationen blev det aflyst. Så det blev håndværkerne selv, der tog det første spadestik.

Tilbygningen bliver en 60 kvadratmeter stor, lys træningssal med egen indgang for selv- og motionstrænerne. Ombygningen af de eksisterende lokaler skal sikre, at er bliver plads til endnu en læge i Sundhedshus Nordmarken udover de to, der allerede har deres konsultation i huset.

Det er blandt andet den eksisterende træningssal, der bliver bygget om. Her bygger kommunen to nye konsultationsrum og en helt ny reception.
Ombygningen giver også mulighed for et forbedret venteområde og for bedre forhold til laboratoriearbejderne i huset. De nye lokaler står klar i 2021.

Selvtræning er flyttet

Om- og tilbygningen er koncentreret om den eksisterende træningssal. Og mens der bygges, er der ikke plads til borgere, der er visiteret til selvtræning.

Træningsmaskiner og -tilbehør er derfor midlertidigt flyttet til Pilehaveskolen ved svømmehallen, hvor selv- og motionstrænerne nu får sved på panden i et lokale der.

Byggeriet er støttet med puljetilskud fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til ”Udbygning eller renovering af eksisterende læge- eller sundhedshuse”.

Rettelse: Tidligere stod der i denne artikel, at træningsmaskiner og -tilbehør var flyttet til Pilehavehus. Det er ikke korrekt, det er flyttet til Pilehaveskolen ved svømmehallen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top