Sender rengøringspersonale på efteruddannelse
2019-09-19_at_18-07-10__DSC7332x-1.jpg

Foto: Robert Hendel

Arkivfoto: Robert Hendel
BRØNDBY. Rengøringspersonale på fuldtid i Brøndby Kommune får nu tilbudt opkvalificering inden for rengøring og dansk

Rengøringspersonale, som er ansat på fuld tid i Brøndby Kommune har fået mulighed for at gå fra ufaglært til faglært. Formålet er at løfte personalet med ny viden og bedre danskkundskaber.

– Det er et ambitiøst og stort projekt, vi nu sætter i søen. Ved at løfte en af vores lavt uddannede personalegrupper, får vi skabt mange nye muligheder – både for den enkelte medarbejder og for os som arbejdsgiver, siger Bjarne Bo Larsen, der er jobcenterchef i Brøndby Kommune.

Ifølge jobcenterchefen ligger opkvalificeringen i trå d med Brøndby Kommunes nye strategi, som blandt andet har fokus på, at flere borgere skal i uddannelse og beskæftigelse.

Kompetenceløftet består af et uddannelsesforløb på henholdsvis 18 dage til dem, der allerede har de nødvendige danskkundskaber, og 55 dages uddannelse til dem, der skal har brug for ekstra undervisning i dansk.

– Mange glæder sig over at kunne blive opkvalificeret og måske at kunne tage et faglært arbejde i den anden ende. Og vi er glade for at kunne højne niveauet for rengøring, som corona har mindet os om er så afgørende, samtidig med, at vi sikrer udvikling for vores dygtige rengøringspersonale, siger Birte Juul Olsen, der er souschef på rengøringsområdet i Brøndby Kommune.

Når medarbejderne er på efteruddannelse, bliver deres opgaver varetaget af ledige borgere i kommunen.

Rekrutteringen af vikarer sker via jobrotationsordningen, og der er bevilliget 1,6 millioner kroner til ansættelse af vikarerne.

De to første opkvalificeringshold omfatter 32 medarbejdere, som begynder på efteruddannelsen i efteråret 2020.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top