Lille højtidelighed for Glostrups faldne soldater
Udsendte.jpg

Der blev 5. september afholdt en lille ceremoni på Nordre Kirkegård. Foto: Torben Martinsen

Der blev 5. september afholdt en lille ceremoni på Nordre Kirkegård. Foto: Torben Martinsen
GLOSTRUP. 5. September blev i år markeret med en lille højtidelighed på Nordre Kirkegård, hvor to faldne Glostrup-borgere ligger begravet

5. september er officiel flagdag, hvor Danmarks udsendte fra forsvar, hjemmeværn og sundhedsmyndigheder bliver hædret. Normalt foregår det ved en ceremoni foran og på Glostrup Rådhus, men på grund af corona-restriktionerne var det aflyst i år.

I stedet afholdt veteraner fra Glostrup Veterancafé en lille højtidlighed med pårørende på Nordre Kirkegård, ved urnegraven for konstabel Robin Bargholz.

Robin Bargholz og Konstabel Michael Madsen blev dræbt i Dvor 18. september 1995, hvor bosnisk-serbere og kroater beskød hinanden, herunder blev den danske lejr ramt. Der blev lagt buketter fra Glostrup Kommune/Veterancafeen og fra Danmarks Veteraner.

– De pårørende var rørte og taknemmelige for højtidligheden, fortæller Ib Ketler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top