Indstillinger søges: Ambitiøs, ung medarbejder skal hyldes
VALLENSBÆK Erhvervssammenslutningen har snart den årlige prisuddeling. De søger derfor kandidater til to priser. Den ene går til en virksomhed, der har udmærket sig, den anden til en ung medarbejder

Den 24. september er der prisuddeling for Erhvervssammenslutningen for Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Albertslund kommuner. Traditionen tro går prisuddelingen på tur og i år skal vinderen findes blandt virksomheder i Vallensbæk Kommune. Det er derfor Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen, og administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, der uddeler priserne.

Søger indstillinger
Lige nu efterlyser Erhvervssammenslutningen derfor indstillinger til de to priser.
Den første pris er Erhvervsprisen, der gives til en virksomhed, der har udmærket sig i årets løb. Med prisen følger en præmie på 25.000 kroner.
Den anden pris er ungdomsprisen. Den er på 10.000 kroner, der er sponsoret af Danske Bank. Prisen gives for at påskønne unge ambitiøse medarbejdere under 25 år. Det skal være en person, der yder en engageret indsats i sit job, er ambitiøs og som gør sig umage hver dag, er en god ambassadør for sin arbejdsplads og optræder som et godt eksempel for sine kolleger.
Indstillinger skal sendes til info@erhvervssammenslutningen.dk senest 14. september.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top