Fra brugt til genbrugt
Recirk.jpg

Recirk genbruger dele af eller hele hårde hvidevare indleveret på Glostrup Genbrugsstation. Foto: Recirk

Recirk genbruger dele af eller hele hårde hvidevare indleveret på Glostrup Genbrugsstation. Foto: Recirk
GLOSTRUP. De hårde hvidevarer, du afleverer på Glostrup Genbrugsstation, kan snart få en længere levetid. De skal genbruges, og det skal ske ved at istandsætte dine indleverede produkter, som så kan sælges videre for at blive brugt i nye hjem

Glostrup Forsyning, Vestforbrænding og firmaet Recirk er gået sammen om en etårig forsøgsaftale, der skal bidrage til at forlænge levetiden på nogle af de brugte hårde hvidevarer, der bliver afleveret på Glostrup Genbrugsstation.

Derfor kommer Recirk til at reparere afleverede hvidevarer, de vurderer som brugbare, som derefter kan få nyt liv i nye hjem.

Når vaskemaskinen, køleskabet eller de andre hårde hvidevarer med nogle år på bagen går i stykker, vælger de fleste i dag at købe nogle nye i stedet for at forsøge at for nogle til at reparere dem.

Kan genbruges

Men en del hvidevarer kan faktisk fortsætte med deres funktioner med de rette reparationer. Derfor indsamler Recirk de brugbare hvidevarer fra Glostrup Genbrugsstation, reparere og istandsætter dem og sælger dem videre – med samme seks måneders garanti og to års reklamationsret, som købeloven giver, hvis man køber noget i en butik.

Det er dog ikke alt fra genbrugsstationen, der bare kan repareres og få forlænget levetiden. Til gengæld indeholder de fleste maskiner reservedele, som kan hjælpe andre hvidevarer tilbage i funktion. Det der ikke bliver hentet af Recirk bliver genanvendt som normalt.

Genbrugte hårde hvidevarer sparer i gennemsnit 227 kg CO2 pr. maskine, i forhold til hvis man købte en ny.

– Jeg er stolt af, at Glostrup Genbrugsstation nu i endnu højere grad kan bidrage til en mere bæredygtig hverdag, hvor vi ikke bare går ud og køber nyt men udnytter vores ressourcer bedre, fortæller Bo Nørbjerg, direktør i Glostrup Forsyning.

– Det understøtter også vores arbejde med FN’s Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion, for det her fantastiske projekt er netop et skridt mod en mere cirkulær økonomi, fortsætter han.

Skal dine brugte hårde hvidevarer genbruges? Så skal du sætte dine brugte hvidevarer på en ordentlig måde ved ’Hårde hvidevarer’ containeren på Glostrup Genbrugsstation, og hvis Recirk kan bruge dem, tager de det med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top