Dansk Folkeparti: Ansættelser i vente
2020-09-10_at_08-33-55_Fujifilm_X-T4_DSCF7058x.jpg

Foto: Robert Hendel

Tom Bech Frederiksen (DF) spritter kuglepennen af, inden han sætter sin underskrift på årets aftale om kommunens budget for de kommende år. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Dansk Folkeparti glæder sig over at have reduceret en række besparelser, som der var udsigt til, da forhandlingerne om næste års budget gik i gang tidligere på året. Det vil skabe flere job i kommunen, vurderer Tom Bech Frederiksen

Det bedste ved aftalen er, at en del af de besparelser, der var udsigt til i begyndelsen, er blevet reduceret en hel del.

Sådan lyder det fra Tom Bech Frederiksen (DF), da han skal svare på, hvad han synes om den aftale, som han på vegne af Dansk Folkeparti i Brøndby har skrevet under på.

– Det er især på ældreområdet, at besparelserne er blevet indskrænket,
siger Tom Bech Frederiksen.

Han er også tilfreds med, at Dansk Folkeparti har fået lovning på en gennemgang af SSP-samarbejdet, hvor der inden forhandlingerne var lagt op til en årlig besparelse på 54.000 kroner hen over de næste fire år.

Generelt er Tom Bech Frederiksen positivt stemt over budgetforliget, som alle partierne på rådhuset har underskrevet. Her bliver der også sat penge af til en indsats for at få fraværsprocenten blandt kommunens skolebørn ned.

– Jeg er glad for, at vi på fraværsområdet har fået sat en hel del penge af til næste år. Vi har en del børn i kommunen, som er skoletrætte, så vi skal gøre en indsats for at få dem til at møde i skole, og på den måde får vi nedbragt vores elevfravær, siger Tom Bech Frederikesen, der også tror på, at der med årets budget er ansættelser i vente frem for fyringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top