Sendte Søren Ryges underhylere under jorden
have-1.jpg

Et par af Søren Ryges underbukser blev gravet ned i en have i Glostrup.

Et par af Søren Ryges underbukser blev gravet ned i en have i Glostrup. Foto: Glostrup Kommune
GLOSTRUP. Urtete og et par underbukser var omdrejningspunktet, da 10 kvinder fra Glostrup deltog i et videnskabeligt forsøg

Vejret var med den lille flok, der ankom på cykler og medbragte kaffe og småkager. Her var 10 friske kvinder fra Glostrup Kommunes Aktivitetscenter på havebesøg i Ejbyparken i en have nær Ejby Mose.

Haven tilhører Lene Abro, der er haveambassadør fra foreningen Praktisk Økologi og medlem af bestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening i Glostrup.

Efter en rundvisning i en utraditionel og økologisk have, og med smagsprøver fra forskellige kendte og ukendte planter undervejs, samledes de alle på terrassen, hvor Lene Abro serverede hjemmebrygget urte-te fortalte om sit liv.

Som en spøjs afslutning på besøget deltog alle i nedgravningen af et par af Søren Ryges og Lenes brugte, rene underbukser som en del af et tekstilbaseret forskningseksperiment, som Lene Abro havde meldt sig til via dagbladet Politiken.

Årsagen til forsøget skal findes i, at bomuldsfibres skæbne i nedgravede underbukser sladrer om den biologiske aktivitet i jorden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top