Selvom julen fylder mere i gadebilledet og rammer hårdere ned i folks pengepung, er påsken den vigtigste højtid i kristendommen.
Julen er selvfølgelig forudsætningen for, at man i kristendommen kan fejre påsken, men det er i påsken, at de kristendommen beretter om, at Jesus brød dødens magt og opstod påskemorgen.
Det var derfor hårdt ikke at kunne samles i kirkerne i en tid, der allerede var var hård og ensom for mange – altså under coronanedlukningen, beretter sognepræst i Brøndby Strand Kirke, Elisabeth Krarup de Medeiros.
I Brøndby Strand besluttede kirken dog alligevel at markerede, at Guds menighed ikke begrænses af fysisk samvær. Det kom i stand gennem et fælles kunstprojekt, hvor folk kunne bidrage til fællesskabet på afstand.
Fredag eftermiddag var der fernisering i kirken. Her blev projektet, der er kommet i stand via 36 bdrag fra folk i alderen to til 94 år, præsenteret. Kunstværket skal illustrere påskedagene og de stemninger, følelser og oplevelser, som påsken fremkalder.