fbpx
Letbanearbejdet står ikke stille
letbane-2.jpg
Her på Søndre Ringvej kan man som et af de første steder se, hvordan vejens forløb bliver fremover. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Det ligner måske, at der ikke sker så meget på arbejdet med letbanen lige i øjeblikket, men det er der en grund til. Vi har også svaret på, hvorfor der er to nordgående spor og et sydgående på Søndre Ringvej, og hvorfor der faktisk kunne have været meget mere banken

’Dunk, dunk, dunk’. De fleste i Glostrup og Brøndbyvester kan sikkert huske påsken i år. Coronaen holdt de fleste hjemme, og her kunne man så høre ’dunk, dunk, dunk’ i en fast, langsom takt.
Det var ikke naboens teenagere, der havde skruet ned for tempoet i dakke-dak musikken. Det var Hovedstadens Letbane, der var ved at hamre spuns ned. Når de skal gøre det et sted som på Sydvestvej, kan de gøre det i dagtimerne og simpelthen bede billisterne om at køre en anden vej. Det kan ikke lade sig gøre, når man skal hamre spuns ned ved S-togene. Her er man nemlig nødt til at spærre det ene spor, og derfor var det nødt til at foregå på et tidspunkt, hvor der ikke kører S-tog.
Men faktisk kunne bankelydende have varet endnu længere.
– Vi var heldige, at undergrunden er meget blød her, så de fleste steder kunne vi vibrerer pladerne ned. Det larmer mindre end når vi er nødt til at banke dem ned, forklarer Cihad Dönmez, der er Hovedstadens Letbanes byggepladsansvarlig i Glostrup.
Letbanen kommer til at køre på helt nye broer hen over Sydvestvej, jernbanen og Banemarksvej. Det giver dels den fordel, at der ikke er to forskellige myndigheder, der skal koordinere vedligehold af broerne, dels vil de nye broer naturligvis have en længere levetid end de eksisterende broer.

Masser af målinger
For at holde øje med, om de eksisterende broer bliver påvirket, mens de nye broer bliver bygget lige ved siden af, er der flere steder opsat målepunkter. Deres indbyrdes placering blev opmålt inden byggeriet gik i gang, og der bliver løbende målt på dem for at se, om de flytter sig.
Mens den bløde undergrund gav mindre støj, har den til gengæld en anden ulempe. For selvom letbanetogene er noget lettere end S-tog eller regionaltog, vejer de stadig op til 50 ton. Det går ikke på et blødt underlag. Derfor blev der før sommerferien lagt en masse tung grus ud, hvor letbanen skal køre. Det skal presse undergrunden sammen.
– Vi måler hele tiden, hvor meget gruset bevæger sig. Når det ikke bevæger sig mere, kan vi gå til næste fase af byggeriet. Så det er ikke, fordi der ikke sker noget, men vi lader gruset gøre arbejdet for os, siger Cihad Dönmez.

Holder tidsplanen
Anlægget af Hovedstadens Letbane kan helt overordnet deles op i tre faser. Først skulle ledningsejere omlægge ledninger, så der for eksempel ikke ligger kloakker under letbanen og så ledninger som fibernet følger de nye vejforløb.
Derefter skal vejforløbene tilpasses, så der er plads til letbanen og til sidst skal sporene med master og så videre anlægges. Ved Hovedvejskrydset i Glostrup kan man allerede se fase to er gået i gang.
– I Glostrup har vi som et af de få steder på strækningen startet de egentlige anlægsarbejder op. Der er rigtig meget i gang mange steder, men egentlige anlægsarbejder, det har vi ikke så mange andre steder. Det andet er forberedende arbejder med ledningsomlægninger. Vi er godt i gang med at ombygge selve Hovedvejskrydset og den del af Ring 3 lige syd og nord for krydset, som skal ombygges, siger Niels Brock, senior projektleder på Hovedstadens Letbane.
Indtil videre holder anlægsarbejdet tidsplanen. Den milde vinter har betydet, at der ikke var mange dage, hvor der ikke kunne arbejdes, så første fase blev færdig før forventet.

Mindre indgriben
Første halvdel af 2020 har budt på mange trafikomlægninger. Men Hovedstadens Letbane har fået færre henvendelser end frygtet og det har givet mindre kødannelse end forventet.
– Vi er startet med egentlige anlægsarbejder i en tid, hvor coronaen satte ind. Hvis man skal sige noget positivt om den rigtig dårlige situation, så har trafikken været voldsomt reduceret, siger Niels Brock.
Han besvarer også et spørgsmål, som Folkebladet har hørt et par gange. Hvorfor er der to spor åbne i nordgående retning på Søndre Ringvej og kun et i sydgående.
Årsagen er den simple, at der kun er plads til tre spor i alt. Og af hensyn til ambulancer, der skal hurtigt frem til Glostrup Hospital, er det mere fornuftigt at have to nordgående spor end to sydgående. Også selvom det krævede en lidt større ombygning.
Nu hvor de fleste er tilbage på arbejde igen, er de største forhindringer for trafikken også overstået.
– De arbejder, som pågår, har langt bedre betingelser for at blive gennemført uden at genere trafikanterne. Men man skal stadig være opmærksom på, at man vil opleve en Ring 3, hvor kapaciteten er nedsat, så man vil opleve kødannelser og længere rejsetid i myldretiden. Man skal indrette sig efter, at man skal bruge lidt ekstra tid. Kan man lægge sin rejse udenfor myldretiden eller via andre ruter, så er det et rigtig godt råd, men jeg ved godt, det kan være svært, siger Niels Brock.
Han oplyser, at Hovedvejskryset først får sin endelige form med nyt lyssignal, nye vejbaner og plads til letbanen i midten af 2022.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top