Ildsjælen, fighteren, vinderen og Mr. Cricket er gået bort
2020-01-30_at_15-58-19_DSC_6928x.jpg

Foto: Robert Hendel

Foto: Robert Hendel
SPORT. Det er med stor sorg, at vi torsdag morgenfik den uundgåelige meddelelse om, at Jørgen Jønsson var sovet ind med sine nærmeste omkring sig

Svanholm er i sorg – ja vel nok alle dem som gennem Jørgens mere end 60 års virke i dansk cricket har mødt Jørgen, eller som vi alle kender ham Jønsson – eller bare Jøns, i en af hans utallige funktioner inden for dansk cricket.

Jeg har kendt Jørgen i 56 år, det er nemt at huske, for min far var bedste ven med Jørgen allerede da jeg blev født.

Min tidligste cricket erindring med Jørgen var, da han lokkede mig med til cricket som 10 årig. Det var som sådan ikke noget specielt, at han fangede mig ind. For netop det med at rekruttere unge til cricket, var Jørgens varemærke.

Jørgen havde den unikke evne, at han kunne få os store børn til at føle, vi var de vigtigste i hele verden, når han gav os sit nærvær.
Den evne havde han til den sidste dag.

Et aktiv for Svanholm

For Jørgen var Svanholm Cricketklub noget helt specielt.

Han begyndte godt nok sin cricket-karriere i Frem Cricketklub. Men da Svanholm blev stiftet i 1956 var Jørgen med, og han blev med sine organisatoriske evner, fighteregenskaber og ikke mindst vinderinstinkt katalysatoren for, at Svanholm ad åre udviklede sig fra den lille “grimme ælling” på Baunehøjbanerne til den “flotte svane” på de forskellige baner i Brøndby.

Jørgen stod selvfølgelig ikke for det hele. Men han havde sammen med blandt andre Søren Nissen en væsentlig andel i udviklingen til eliteklub.

Blandt de bedste

Som spiller var Jørgen blandt de bedste off-skruekastere i sin tid og mente selv, at han burde have spillet mindst en landskamp for Danmark – som han yndede at sige, når vi fulgte spillet fra sidelinjen.

Men Jørgens vel nok største asset var hans egenskaber som anfører, hvor hans taktiske evner var forud for hans tid. Det kombineret med et fighterhjerte og vinderinstinkt gjorde ham til en unik anfører.

At Jørgen tillige var stærk til at skabe gode relationer og fællesskab, kom klubben til gode. Og ikke sjældent blev en vundet kamp fejret hjemme i Espelunden hos Jørgen og Lone efter kampen.

Jørgen kunne som få skabe interesse for cricket. Jeg og mange, mange andre unge i Brøndby blev fanget ind i cricketsportens univers. Ikke bare kunne han skaffe nye medlemmer. Han trænede dem også.

Jørgen Jønsson brugte mange timer på cricket-anlægget i Brøndby. Foto: Robert Hendel

Blev forgudet

Jeg husker fra mine første år, at Jørgen var på rekrutteringstogt på skolerne i Brøndbyøster, og jeg begyndte sammen med 25-30 andre unge midt i 1970’erne.

Vi drenge forgudede alle Jørgen, og jeg ser stadigvæk for mig, når Jørgen kom cyklende ind på banen i Brøndbyøster – Frimærket – hvor en hord på 20-30 drenge løb ham i møde, og stillede ham alle mulige spørgsmål, mens han cyklede hen over banen, med alle os løbende ved siden af ham. Utroligt nok var det, som om han så og hørte os alle.

For ikke så længe siden talte jeg med Jørgen om netop de år. Jørgen huskede sjovt nok særligt en kamp. Det var da han rejste med sine nyrekrutterede lilleputter til Nykøbing Mors, hvor vi mødte de store og teknisk dygtige spillere fra øen i Limfjorden.

Nykøbing Mors scorede næsten 200 point, og Svanholms lilleputter kunne kun mønstre sølle 13 point. Jørgen huskede – med et glimt i øjet – at han måtte love de små og skræmte lilleputter en is, hvis de gik til gærdet. Så bange var de. Men typisk for Jørgen tog han kampen op og skabte ud af dette lilleputhold et kuld spillere, som 10 år senere dominerede dansk cricket med blandt andet 10 danske mesterskaber i træk.
Jeg var selv en af de lilleputter, som fik is den dag i Nykøbing Mors.

Styrkede dansk Cricket

Jørgen kunne og ville mere end Svanholm. Han var i en lang årrække involveret i forbundets elitearbejde.

Det indbefattede både opgaver som ungdoms- og seniorlandstræner sammen med Peter Palle Klokker. Et makkerskab hvor de i fællesskab fik løftet dansk elitecricket til et niveau, som gav respekt og anerkendelse uden for landets grænser.

Det var også Jørgen, der fik involveret Jørgen Holmen i forbundsarbejdet. I første omgang som holdleder for landsholdet. Det skulle siden vise sig at være et scoop for Dansk Cricket, for Holmen fik smag for forbundsarbejdet og blev den nok mest betydelige formand i Dansk Cricket Forbund i nyere tid.

Jørgen var også i en årrække bestyrelsesmedlem Dansk Cricket Forbund, hvor han blandt andet var eliteansvarlig. Selv efter, at Jørgen var trådt ud af bestyrelsen, fortsatte han sit frivillige arbejde som forbundets presseansvarlig, noget som han havde gjort mere eller mindre de sidste 30 år, ved siden af de andre poster.

Helt frem til sidste år havde Jørgen en fast klumme på cricket.dk, hvor weekendens kampe i elite- og 1. division blev refereret og kommenteret.

Jørgen havde mange tillidsposter gennem årene, både i Svanholm og i forbundet. Det var derfor helt naturligt, at Jørgen blev udnævnt som æresmedlem i Dansk Cricket Forbund i 2008, fik DIF’s ærestegn i 2010, ICC Centenary Medals i 2009, Hydro Texaco Legat i 1987 og Se og Hørs Gunnar Nu Pris for frivillige ledere i 2005.

Jørgen Jønsson blev 80 år. Her sidder han med Brøndby Kommunes Idrætslederpris. Foto: Robert Hendel

Mr. Cricket og familien

Jørgen fik efter sigende tilnavnet Mr. Cricket af en journalist, som i Jørgen mødte en ildsjæl, som vidste alt om cricket og elskede at tale om sporten.

Jørgens viden om cricket kom ikke af sig selv – han tilbragte stort set alle weekender i sæsonen med at se cricket. De sidste mange år har Jørgen og jeg fulgt Svanholms 1. hold sammen.

Det har været slående hvordan Jørgen til stadighed var engageret, og hvordan hans engagement og interesse fortsat kunne fange spillerne i dag. Ligesom det var tydeligt, at alle der kom på banen havde en eller anden relation til Jørgen.

De skulle i hvert fald lige forbi og veksle ord med Jørgen. Man kunne foranledes til at tro, at cricket var hele Jørgens liv. Men når man kom tæt på Jørgen, så vidste man, at han var et familiemenneske.

Han yndede at fortælle om hvordan børn og børnebørn klarede sig. Lige som han og Lone satte stor pris på at finde nye spændende spisesteder eller rejse, gerne til Spanien. Dette var tydeligt noget, som Jørgen værdsatte højt. Det og ikke mindst fællesskabet med hans Lone.

Jørgen var åben om, at han var blevet syg af leukæmi og hans tid var ved at være forbi. For os, der var tæt på ham, var det en stor glæde, at han fik mulighed for at holde sin 80 års fødselsdag i februar.

Bedømt på fremmødet til fødselsdagsreceptionen og alle tilkendegivelserne, er det tydeligt, at Jørgen har rørt og berørt mange på sin vej.

Jeg besøgte Jørgen på Herlev hospital kort før han gik bort. Her fik vi som sædvanligt talt om vind og vejr og ikke mindst cricket. Jørgens sidste ord var, at han regnede med, at han skulle ud på banen dagen efter og se U17 spille mod Norge. Lone rømmede sig, hvorefter Jørgen supplerede… “…så i hvert fald i overmorgen…”

Jørgen, tak for dig – og tak for alt det du har givet.

Der bliver tomt uden dig, og ingenting bliver det samme igen, men dit minde vil for altid være hos os.

Ære være dit minde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top