Døgnrapporten
2020-07-28_at_11-00-28_DSCF4008x.jpg

Foto: Robert Hendel

Arkivfoto: Robert Hendel
HELE OMRÅDET. Udvalgte hendelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapporter i de seneste uge

Anholdt spiritusbilist uden førerret
Brøndby. Tirsdag den 28. juli kl. 01.50 standsede en natlig politipatrulje en personbil på Strandskole vej til kontrol af bil og fører. Sidstnævnte, en 36-årig mand fra København, havde ikke førerret. Han virkede også spirituspåvirket, hvilket en alkometertest bekræftede, hvorefter han blev anholdt og kørt til blodprøve på politigården. Førstegangsbøden for kørsel uden førerret er 7.000 kr., og bekræfter blodprøven spirituskørsel, er bøden en nettomånedsløn ganget med promillestørrelsen.

Værktøj stjålet fra varebiler
Brøndby. I tiden fra torsdag den 23. juli kl. 16.20 til mandag 27. juli kl. 07.10 blev en varebil på Nykær brudt op og frastjålet forskelligt udstyr. Natten til mandag den 27. juli blev en anden varebil brudt op på Brøndby Nord Vej og frataget el- og håndværktøj.

Villa gennemsøgt for værdier
Glostrup. Over weekenden fra fredag den 24. juli kl. 10.30 til mandag den 27. juli kl. 17.30 fik en villa på Rørsangervej brudt et vindue op og gennemsøgt for værdier.

Elektronik stjålet fra personbil
Glostrup. Mandag den 27. juli mellem kl. 10 og 11 blev der på Poppelvej stjålet elektronik fra en personbil, som formentlig var parkeret uaflåst.

Kørte varebil spirituspåvirket
Vallensbæk. Fredag den 31. juli kl. 23.53 standsede en politipatrulje en varebil på Holbækmotorvejen, hvor det viste sig, at føreren, en 60-årig mand fra Strøby, var spirituspåvirket. Han blev anholdt og kørt til blodprøve på politigården.

Villaindbrud
Vallensbæk. Fra mandag den 27. juli kl. 17 til torsdag den 30. juli kl. 16 opbrød tyve et vindue til to villaer på Rendagervej og undersøgte husene for værdier.

I sager om tyveri og indbrud hører Københavns Vestegns Politi gerne fra vidner, der har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top