Det bliver anderledes at gå til dans i den kommende tid. Vaske hænder, spritte af og holde afstand er nogle af de ting, danserne i Henckell Dans må leve med fremover.
Danseskolen er dog godt forberedt på de mange tiltag, der har til formål at passe på både elever og instruktører.
Henckell Dans er en familiedanseskole, og vi lægger utroligt meget vægt på det sociale og at alle har det sjovt og lærerigt, og kommer hinanden ved – også selvom der skal holdes afstand i den kommende tid.
TikTok på programmet
Som noget nyt i den kommende sæson har danseskolen ballet for børn på programmet, med instruktør Cecilie Henckell ved barren..
Den helt nye dans er TikTok, den store dille blandt de unge, så der skal være gang i den med instruktør Sofie Hunger. Hun tager sig også af begynder/øvede i hip hop.
Lonni Henckell tager sig af blandt andet af MGP-dans for de helt små. Hun kommer også til at stå for formationsdanse og smallgroups i disco, der deltager i indenlandske og udenlandske turneringer. Formationsholdet for voksne blev sidste år nummer tre ved VM i Tjekkiet, hvor dansere fra 17 lande deltog.
I pardans og jitterbug underviser Kitty og Per Henckell, de har undervist i mange år.
Selvom det bliver på en anden måde, glæder holdet bag Henckell Dans sig til den kommende sæson, der bliver nummer 38 af sin slags.