fbpx
Byggeri eller ikke?
Debat.png
DEBAT. Af Jan Høgskilde (K) Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Vallensbæk Kommune.

Den 5. august bragtes et indlæg af Enhedslisten om byggeri i Vallensbæk. Man ønskede en såkaldt helhedsorienteret indsats. Det mener jeg så også kommunen har. Og jeg synes ikke vores boligmasse er specielt ensartet.
Når der påtænkes at bygge seniorboliger i nord, er det fordi, det er et ønske fra en række borgere. I syd er der allerede seniorboliger, og der kommer flere til i det projekt en enig kommunalbestyrelse har sat i gang. Naturligvis kan man være imod byggeriet i nord – men det er faktisk for at opfylde et behov.
Men Enhedslisten er så ikke imod byggeri – det skal bare være alment, forstår sig. Men der er to forudsætninger, Enhedslisten ikke får med.
De grunde i Vallensbæk midt er gamle industrigrunde, der alle er i privateje. Det betyder kort og godt, at kommunen ikke kan gøre fuldstændig, som vi vil og derfor er der også private investorer involveret i udviklingen. Kan vi ikke bare blive enige om, at de pågældende grunde jo ikke er skønheder?
Grundene trænger til at blive renset op for tidligere tiders brug. Og det skal projekterne betale for, ganske som langt den største del af bilerne skal væk fra overfladerne, lokal afledning af vand skal bygges ind i løsningen og andre miljøløsninger som for eksempel for Emiliehaven og Carolines have. Jeg føler mig ikke overbevist om, at det bare er noget, vi kan få ved alment byggeri, om man ønsker sådanne tiltag. Der er en max grænse for, hvad grund, oprensning, byggeri og miljøtiltag må koste i alment byggeri – og derfor er det ikke bare løsningen. Endelig vil jeg minde om, at alment byggeri også betyder, at kommunen skal skyde penge i byggeriet.
Byggeri er ikke bare byggeri. Det skal placere sig indenfor mulighedernes rum og ikke være et fatamorgana.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top