Brøndby-kvinder sejrede i sæsonpremiere
2020-08-04_at_17-24-38_DSCF4409x.jpg

Foto: Robert Hendel

Nanna Christiansen satte Brøndby i gang, da holdet tog en vigtig sejr i sæsonpremieren i Kolding. Foto: Robert Hendel
SPORT. Brøndbys bedste fodboldkvinder tog tre point med hjem fra Kolding i sæsonens første kamp

Brøndbys fodboldkvinder fortsætter den gode stime i 2020, hvor holdet endnu har til gode at tabe i en officiel kamp.
Lørdag spillede Brøndby-pigerne den første kamp i 2020/21-sæsonen, da KoldingQ tog imod sidste år sølvvindere.
Det blev en kamp, som Brøndby dominerede mere eller mindre fra start til slut. Efter tre minutters spil kom kamprekordholder Nanna Christiansen på tavlen, da hun fra kanten af straffesparksfeltet sparkede bolden over i modsatte side uden chance for Kolding-keeper Lene Christensen.
Fire minutter senere kunne det være blevet 2-0 til gæsterne, men Nanna Christiansens måtte se sin afslutning stryge over mål.
Brøndby var klart farligst i første halvleg, men manglede det sidste foran mål. Efter 40 minutters spil fandt Mille Gejl Jensen med en flad stikning Agnete Nielsen, der kvitterede med en scoring i sin første kamp i den gule trøje.
I anden halvleg fortsatte Brøndbys overtag, men det var småt med de helt store chancer. Langsomt kom hjemmeholdet dog med i kampen uden dog at true sidste års sølvvindere nævneværdigt.
Gæsterne havde fuld kontrol, og Pernille Larsen kunne syv minutter før tid have lukket kampen endegyldigt med en scoring til 3-0, men hun måtte se sin afslutning pareret af Kolding-keeperen. I stedet fik hjemmeholdet reduceret i overtiden.
Der blev dog ikke scoret flere mål, og dermed tager Brøndby tre vigtige point med hjem til Vestegnen. Samtidig kan de glæde sig over, at FC Thy / ThistedQ endnu engang drillede Fortuna Hjørring, der overraskende tabte sæsonens første kamp.
Brøndby ligger nummer fire i ligaen efter første
runde, hvor oprykkerne fra HB Køge har lagt sig i spidsen med en bedre målforskel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top