Trods nedrivning: Vil bevare det unikke landsbymiljø
2020-07-13_at_16-11-03_DSCF0735x.jpg

Foto: Robert Hendel

Gildhøjgård er i en så ringe forfatning, at Brøndby Kommune mener, at det bedst kan svare sig at rive bygningen ned. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Kommunen vil værne om det unikke landsbymiljø i Brøndbyvester, også selvom en udvidelse af den lokale folkeskole betyder, at kommunen er nødt til at rive to historiske gårde ned. Det blev slået fast på det seneste møde i kommunalbestyrelsen i Brøndby

I de kommende år vil der være pladsmangel på den lokale folkeskole i Brøndbyvester. Derfor ønsker kommunen at øge kapaciteten på Brøndbyvester Skole, og det kan få konsekvenser for de to historiske bygninger, Gildhøjgård og Tjørnehøjgård.

Skoleudvidelsen kræver dog, at der bliver ændret i lokalplanen for området, og derfor sendte kommunen i foråret et oplæg til en kommuneplansændring i høring. Her modtog kommunen 10 høringssvar fra beboere i området og andre interessenter, der alle er bekymrede for, hvad en skoleudvidelse vil betyde for landsbymiljøet.

Et af høringssvarene er på vegne af 35 husstande, som alle ligger i landsbyen. De frygter, at det unikke miljø i Brøndbyvester Landsby bliver spoleret, hvis gårdene jævnes med jorden og erstattes af moderne byggeri.Kommunen ønsker dog at værne om landsbymiljøet. Derfor bliver der stillet krav til, at en eventuelt ny begyggelse skal harmonere med resten af landsbyens udtryk, så der kommer en naturlig kobling mellem landsbyen og skolen.

– Det har hele tiden været ønsket og intentionen i teknik- og miljøudvalget at bevare landsbymiljøet, lød det fra Vagn Kjær-Hansen, da de indkomne høringssvar blev behandlet på kommunalbestyrelsesmøden den 10. juni i år.

Renovering for dyr

Tidligere har Vagn Kjær-Hansen over for Folkebladet fortalt, at en renovering vil koste kommunen dyrt, og samtidig vil en istandsættelse af bygningen ikke give en kvalitet, der er egnet til skolebrug. Sådan lød det i april fra formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Brøndby Kommune, da Folkebladet forelagde ham naboernes bekymringer.

Vagn Kjær-Hansens vurdering er baseret på en ekstern undersøgelse af de to gamle gårde. Her fremgår det, at især Gildhøjgård er i så dårlig stand, at den kan være sundhedsskadelig eller forbundet med brandfare for brugerne af bygningen. Det vil derfor bedst kunne svare sig at jævne Gildhøjgård med jorden, lyder konklusionen på den eksterne undersøgelse, som kommunen har fået foretaget.

Det ærgrer en stor gruppe beboere i landsbyen, der også kritiserer kommunen for at have misligholdt de to gårde.

– Da I ejer bygningerne, har I ikke overholdt forpligtelsen til at vedligeholde Gildhøj- og Tjørnehøjgård. Vi mener derfor ikke, at jeresargumentation retfærdiggør den nye lokalplan, skriver borgerne i høringssvaret.

En gruppe beboere i Brøndbyvester Landsby vil bevare Gildhøjgård, der ifølge kommunen er nedrivningsmoden. Foto: Robert Hendel

Ifølge kommunen er der dog en god forklaring på den manglende vedligholdelse af bygningerne. Bygninger med vigtige borgernære funktioner, som for eksempel skoler og daginstitutioner, er blevet prioriteret højere end de to historiske gårde, som beboerne i landsbyen nu kæmper for enten at få renoveret eller genopført i den originale stil.

– Med deres centrale beliggenhed og intakte og originale længer er Gildhøjgård og Tjørnehøjgård noget af det mest ikoniske ved landsbyen og de er i høj grad med til at skabe det unikke landsbymiljø i Brøndbyvester, lyder et af argumenterne i høringssvaret.

Klub i landsbyen

Beboerne bør dog ikke frygte, at skolen bliver udvidet helt ned til Bygaden. Ifølge kommunens svar til borgerne indgår det ikke i planerne, at skolen bliver udvidet ned mod Bygaden, medmindre det bliver strengt nødvendigt. I stedet er det planen, at Klub Tornehøj rykker ned, hvor Gildhøjgård er i dag.

– Klubben optager i dag en række lokaler på skolen svarende til et helt spor fra 4.-9.klasse, hvorfor udflytning af denne vil tilvejebringe størstedelen af klassebehovet, skriver kommunen i svaret til borgerne.

De nye lokalers areal vil svare til, hvad Gildhøjgård udgør i dag.

– Vi prøver at undgå, at det fylder for meget, og at de grønne områder forsvinder. For de kommer ikke igen, hvis først vi fylder dem op med bygninger, fortæller Casper Tofthom, der er teknisk direktør i Brøndby Kommune.

Tegningerne er endnu ikke lavet, men forvaltningsdirektøren tror ikke, at den nye bygning bliver i mere end to etager.

– Vi kommer til at tage udgangspunkt i den byggestil, der er i området, så det nye ikke bliver fuldstændig fremmedgørende, eksempelvis med en stor firkantet klods, der bare står, fordi det er billigere at bygge, forklarer Casper Toftholm, der godt forstår borgernes bekymringer.

Han understreger dog, at der ikke er nogen i kommunen, der har en interesse i at spolere landsbymiljøet.

– Det er helt unikt, at vi har en by som Brøndby med sådan nogle åndehuller i form af gamle landsbyer, der er relativt upåvirkede. Der er ikke kommet en masse bygninger til, som ikke er passet ind. Det er jo en kæmpe værdi, som mange andre kommuner rundt omkring i Københavnsområdet ikke har, siger han.

2 kommentarer om “Trods nedrivning: Vil bevare det unikke landsbymiljø”

  1. Jacob Gravesen siger:

    Citat: “Derfor bliver der stillet krav til, at en eventuelt ny begyggelse skal harmonere med resten af landsbyens udtryk…” ??

    Kommunen vil altså selv stille krav til sig selv…?

    Citat: “Beboerne bør dog ikke frygte, at skolen bliver udvidet helt ned til Bygaden. Ifølge kommunens svar til borgerne indgår det ikke i planerne, at skolen bliver udvidet ned mod Bygaden, medmindre det bliver strengt nødvendigt”….

    Mon ikke, at det i løbet af processen bliver strengt nødvendigt??

    Citat: “Tegningerne er endnu ikke lavet, men forvaltningsdirektøren tror ikke, at den nye bygning bliver i mere end to etager“ TROR ikke?

    Hvorfor laver man i det hele taget en høring, når ingen bliver hørt? Beslutningen er jo taget, på trods af at alle i landsbyen er imod forslaget.

  2. Hvordan kan man først spørge borgerne i en høring, for så at forsætte processen som om der ingen høringssvar er kommet? Det er beskæmmende. Der er flere organisationer ind over høringssvarene, bl.a ‘By og Land ‘ samt ‘Historiske huse’

    Der er masser af forslag til hvor man kan udvide skolen, uden at rive gårdene ned!

    Byg på den anden side af Brøndbyvester skole ud mod Brøndbyvester Boulevard, der er rigeligt med plads!

    Brug ‘Hjemmeværnsgrunden’ som nu har stået forladt i mere end ti år, hvis det er for at lave klub

    Riv den gamle SFO ned (træbygningen), og byg der!

    Byg på en del af parkeringspladsen og brug det grønne område der støder op til

    Måske man skulle lade være med at være så snæversynet i sin tankegang i de kommunale institutioner og rent faktisk inddrage borgerne og deres forslag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top