Judith siger sin mening: Jeg er svær at flytte
2020-07-15_at_15-28-18_DSCF0764x.jpg

Foto: Robert Hendel

Judith Jeppesen er æresmedlem af Socialdemokratiet i Brøndbyøster. I fredags fyldte hun 90 år. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Da Judith Jeppesen var formand for Socialdemokratiet i Brøndbyøster, var hun en af partiets kritiske stemmer i kommunen. Det er hun stadigvæk i en alder af 90 år, selvom hun i dag er næsten blind, og hørelsen langt fra er, hvad den har været

Hvis du stikker næsen frem, må du finde dig i at få nogen på tuden engang imellem. Og jeg kan ikke være stille.

Judith Jeppesen lægger ikke skjul på, at hun har skarpe holdninger. I mere end 70 år har hun været politisk aktiv, og det har hun ikke tænkt sig at stoppe med, selvom syn og hørelse har haft bedre dage.

– Mit første bekendtskab med de røde faner var fra min fars skuldre i Fælledparken, forklarer Judith Jeppesen, der har været medlem af Socialdemokratiet i Brøndbyøster, siden hun flyttede til kommunen i 1952.

Dengang kendte hun ikke rigtigt noget til Brøndby. Det kom dog hurtigt til at ændre sig, og nu har hun boet mere end to tredjedele af sit liv i de røde og hvide blokke ved Brøndbyøster Torv.

– Det gode ved Brøndbyparken er, at man kan få en lejlighed i den størrelse, man har behov for, siger Judith Jeppesen, der kunne fejre sin 90 års fødselsdag i fredags.

Trods den fremskredne alder er hun stadigvæk aktiv i partiforeningen, og hun deltager hvert år på generalforsamlinger, hvor hun nysgerrigt stiller spørgsmål, selvom hun næsten ikke kan se noget, og hørelsen er blevet en smule rusten.

– Jeg kan ikke se fjernsyn. Den smule syn, der er tilbage, er nærmest orienteringssyn. Men jeg lytter til nyheder i radioen, for jeg kan godt lide at vide, hvad der sker omkring mig, forklarer Judith Jeppesen.

Gik på ni skoler

Da Judith Jeppesen var fire år, blev forældrene skilt.

– Min barndom var fuld af udfordringer. Det kunne man ikke undgå, når ens mor var alene, husker hun.

Det var ikke sagen dengang at være alenemor på Vesterbro i København.

– Der så man ned på dem, også selvom de havde været gift i fire år, forklarer Judith Jeppesen og tilføjer, at hun blev smidt ud af skolen allerede i første klasse.

Hun kunne læse aviser, og det kom til at gå ud over en ung lærerinde, der ville lære eleverne at skrive alfabetet.

– Jeg gik op og viskede tavlen ren og viste mine klassekammerater, hvordan bogstaverne i avisen så ud. Det havde min mor jo lært mig, siger Judith Jeppesen og bryder ud i latter.

I alt nåede Judith Jeppesen at gå på ni forskellige skoler.

– Min mor flyttede, når tapetet var for kedeligt. I stedet for at gøre lejligheden i stand, flyttede vi. Dengang kunne vi sagtens finde en bolig, for der var så mange, som blev smidt ud, når de ikke kunne betale skat og husleje på grund af arbejdsløsheden, erindrer hun.

De mange skoleskift var svære, men Judith Jeppesen tror, at det har rustet hende til at håndtere modgang.

– Når man skal kæmpe i så mange år, kan man måske godt blive lidt hård.

Judith Jeppesen har boet i Brøndbyparken i Brøndbyøster i en stor del af sit liv. Foto: Robert Hendel

Engageret formand

Det var en veninde, der lokkede Judith Jeppesen til Brøndby i begyndelsen af 1950’erne.

– Jeg havde det ikke så godt på det tidspunkt, men jeg blev hurtigt rettet op. Jeg boede hos en sød enke fra Tåsinge. Hun var så varm og kærlig og dygtig til at lave mad, forklarer Judith Jeppesen.

Enken var medlem af Socialdemokratiet, og da de kom for at opkræve kontingentet, blev Judith Jeppesen også medlem af partiet.

– Jeg mødte op til møderne og gav min mening til kende, men jeg påtog mig ikke bestyrelsesarbejde på det tidspunkt, forklarer hun.

25 år senere blev hun formand for partiforeningen, og de mange møder var noget, som hendes mand havde bemærket.

– Min mand sagde til vores sølvbryllup, at I virkeligheden burde vi kun holde kobberbryllup, for jeg havde kun været hjemme den halve tid, siger hun og bryder ud i latter.

Han syntes, at det var for meget, at Judith Jeppesen var aktiv i både partiet of fagbevægelsen.

– Så sagde jeg, at hvis han tog en af delene, ville jeg godt gå af. Det ville han ikke, så han blev nødt til at acceptere det. Jeg kunne jo ikke svigte nogen steder, fortæller hun.

Gensidig respekt

Tiden som formand stoppede i 1985, da synet begyndte at svigte. Inden da havde hun været med til at sætte et solidt aftryk på partiforeningen.

– Der var nogen, der forlod vores afdeling, fordi vi var for politiske. De meldte sig i stedet ind i Brøndbyvester, for der var der bankospil, husker Judith Jeppesen.

Hun mener, at partiforeningen i Brøndbyøster fik skyld for at være nogle rebeller.

– Vi fulgte jo med i, hvad der skete i Folketinget og blandede os ofte i debatten, forklarer Judith Jeppesen, der ikke nøjedes med at engagere sig i, hvad der sker inde på Christiansborg.

Lokalt markerede Judith Jeppesen også sine holdninger, og de stod af og til i kontrast til borgmesterens.

– Hvis jeg har en mening, er jeg ikke nem at flytte. Så skal der virkelig nogle gode argumenter på bordet, erkender hun.

Alligevel var der altid en gensidig respekt mellem Judith Jeppesen og Kjeld Rasmussen.

– Jeg har altid haft en svaghed for Kjeld, selvom han somme tider skulle bides i haserne. Han var en god borgmester for Brøndby, og så var han hjælpsom, fortæller hun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top