Borgerdrevne forslag skal diskuteres til budgettet
2019-10-09_at_19-39-52__DSC9135x.jpg

Foto: Robert Hendel

Arkivfoto: Robert Hendel
GLOSTRUP. Der er stadig politisk opbakning til borgerdrevne forslag i Glostrup, økonomien skal bare på plads først i forbindelse med budgetforhandlingerne

I marts 2018 foreslog Dansk Folkeparti, at Glostrup Kommune skulle have mulighed for såkaldte borgerdrevne forslag. Ideen er ligesom ved borgerdrevne forslag til Folketinget, at borgerne kan stille et forslag. Får forslaget opbakning fra tilstrækkeligt mange borgere, skal kommunalbestyrelsen behandle det.

– Det er en spændende ny ting. Rundt omkring os er flere kommuner også blevet opmærksomme på borgerdrevne forslag. Det er indført og er under indførelse i flere kommuner, sagde Flemming Ørhem (DF) for to år siden.

Han havde brugt Ringsted Kommune som eksempel. Det samme har administrationen i deres vurdering af mulighederne. Siden 1. januar er der i Ringsted Kommune kommet 52 forslag, hvoraf ni er blevet sorteret fra, så 43 er offentliggjort. To har fået de krævede 300 underskrifter for at blive behandlet af byrådet.

Det er administrationens vurdering, at det vil kræve cirka 1/10 årsværk at administrere ordningen, hvilket vil koste 60.000 kroner om året. Der skal derudover indkøbes et it-system, som vil koste 150.000 kroner i indkøb og implementering og 12.000 kroner om året i drift.

Kommunalbestyrelsen fulgte derfor administrationens indstilling og oversendte beslutningen om indførelse af borgerdrevne forslag til budgetforhandlingerne.

Flemming Ørhem kritiserede på mødet, at sagsbehandlingstiden havde været uforholdsmæssig lang. Borgmesteren beklagede og lovede at undersøge sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top