Både S og K vil bygge ved motorvej
Debat.png
DEBAT. Det er pudsigt at se Søren Wiborg (Folkebladet 1. juli 2020) pludselig omfavne en grundejerforening, der gennem sin klage har været med til midlertidigt at stoppe højhusbyggeriet ved Køge Bugt Motorvejen, som Wiborg og Socialdemokratiet selv var fortaler for. Det eneste forbehold Socialdemokratiet havde for byggeriet var, at der ikke måtte være et privat plejehjem […]

Det er pudsigt at se Søren Wiborg (Folkebladet 1. juli 2020) pludselig omfavne en grundejerforening, der gennem sin klage har været med til midlertidigt at stoppe højhusbyggeriet ved Køge Bugt Motorvejen, som Wiborg og Socialdemokratiet selv var fortaler for.

Det eneste forbehold Socialdemokratiet havde for byggeriet var, at der ikke måtte være et privat plejehjem i bebyggelsen, fordi Socialdemokratiet er imod private plejehjem.

Ved behandlingen i kommunalbestyrelsen blev byggeriet stemt igennem af Konservative og Socialdemokratiet. Interesserede kan selv forvisse sig ved at læse referatet fra kommunalbestyrelsens møde den 9. oktober.

Dansk Folkeparti har været imod byggeriet fra starten. Det er simpelthen ikke i orden at opføre mere end 500 boliger klods op af en af de tættest trafikerede strækninger af Køge Bugt Motorvejen. Jeg håber at Planklagenævnet endegyldigt afgør sagen til klagernes fordel, så Dansk Folkeparti og borgerne ikke får ret af politisk vej men så dog af juridisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top