Poul Schmidt, som i flere år har været formand for Vallensbæk Ældreråd, har valgt at træde ud af rådet. Leif Larsen er tiltrådt som ny formand for Vallensbæk Ældreråd.
Derudover er der sket yderligere ændringer i løbet af foråret, da Ove Andersen desværre er afgået ved døden. Som suppleanter er John Riisgaard og Gert Ehrhorn nu trådt ind som medlemmer af Vallensbæk Ældreråd.
Vallensbæk Ældreråd består derfor nu af Leif Larsen, Inger M. Andersen. Birgit Seiersen, John Riisgaard, Niels-Erik Tulstrup, Helle Glarø Mathiesen og Gert Ehrhorn.
Ældrerådets opgaver er primært at være høringspart i det kommunalpolitiske arbejde, specielt med henblik på de over 60-åriges forhold, for eksempel kvalitetsstandarder for pleje- og omsorg. Via høringerne rådgiver Vallensbæk Ældreråd politikkerne i deres arbejde, ligesom de også er repræsenteret i styregrupper for for eksempel ny svømmehal og udbygning af Pilehavehus.
Der er valg til Ældrerådet i oktober. Alle som er over 60 år gamle og bosat i Vallensbæk kan stille op til Ældrerådet.