Der er godt nyt til foreningslivet i Brøndby.
Myndighederne har givet Brøndby Kommune grønt lys til at genåbne klubhuse, klublokaler, haller, sale og omklædningsrum fra onsdag den 10. juni.
Genåbningen af indendørsfaciliteterne i Brøndby Kommune vil dog være begrænset til de lokaler, der ikke bliver brugt af skolerne til undervisning.
Mandag den 8. juni sendte Brøndby Kommune et brev ud til alle kommunens folkeoplysende foreninger med information om genåbningen og de retningslinjer, som foreningerne skal efterleve, når de åbner.