Penge til flere lærere
debat.jpg
DEBAT. Af Ina Strøjer-Schmidt (SF) Folketingsmedlem valgt i Københavns omegnskommuner

SF er sammen med regeringen og de andre støttepartier blevet enige om udmøntningen af de penge, der blev forhandlet til flere lærere i finansloven for 2020. I 2020 er der samlet for alle kommuner afsat 275 millioner kroner til flere lærere. Beløbet til flere lærere stiger herefter til 400 millioner kroner i 2021, 550 millioner kroner i 2022, og fra 2023 og frem er der afsat 807 millioner kroner. I 2020 ligger andelen af beløbet Glostrup Kommune får til flere lærere på 1,1 million, Brøndby Kommune får 1,7 million og Vallensbæk Kommune 1,1 million.
For SF har det været et krav, at kommunerne forpligter sig til at anvende pengene til flere lærere. Der er hårdt brug for flere lærere på skolerne, hvor dagene er blevet længere og klasserne er blevet større. Der skal være mere tid til at se det enkelte barn. Vi har aftalt, at beløbet til flere lærere over de kommende år næsten skal tredobles. Men vi er ikke færdige med at styrke folkeskolen efter flere års besparelser. Vi arbejder for mindre skoleklasser, at eleverne får flere timer med to voksne og kortere skoledage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top