Med ansvar skal man være klar til at tage nogle tæsk
2020-06-02_at_14-53-29_DSC_8051x.jpg

Foto: Robert Hendel

Helge Skramsø stoppede som direktør for Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen i Brøndby Kommune den 31.marts 2020. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. I april stoppede Helge Skramsø som direktør for Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen i Brøndby Kommune. Hans erhvervskarriere slutter dermed, hvor den begyndte for godt 41 år siden, da han blev ansat som lærervikar i kommunen

Næsten 12 år i spidsen for Børne-, Kultur og Idrætsforvaltningen er forbi for Helge Skramsø.

Han valgte i april at gå på pension efter næsten 40 års arbejde i den samme kommune. Den 1. august 1979 begyndte Helge Skramsø som lærer på Søholtskolen i Brøndby Strand, hvor han nåede at være i 10 år.

– Så blev jeg viceinspektør på en skole i Hvidovre i halvandet år, inden stillingen som skoleinspektør på den gamle Brøndby Strand Skole blev ledig, forklarer Helge Skramsø, der nåede at være skoleinspektør i ni år.

I 2000 blev han ansat på rådhuset i Brøndby, og allerede året efter blev Helge Skramsø udnævnt til vicedirektør i den daværende skoleforvaltning.

Den største bedrift

Efter syv år som nummer to blev Helge Skramsø i maj 2008 direktør for forvaltningen, og her er der én opgave, der var øverst på dagsordenen.

– Vi havde noget af en opgave. På under et år skulle vi præsentere et nyt udkast til en skolestruktur, siger Helge Skramsø.

Ifølge den nu tidligere forvaltningsdirektør blødte kommunens skolevæsen i den periode.

– Der var økonomiske problemer, manglende tilslutning og for mange tomme pladser på skolerne. Så vi var nødt til at kigge anderledes på det, fortæller Helge Skramsø.

I 2009 kunne han og forvaltningen så fremlægge et udkast til den skolestruktur, vi kender i dag. Den blev gennemført den 1. august 2010, men det var ikke uden modstand. Skolestrukturen betød, at skolerne i hver af kommunens tre bydele blev slået sammen.

– Vi havde bekymrede forældre, som syntes, at det ville blive en børnefabrik. Men vores intention var jo det modsatte med færre børn i klasserne, forklarer Helge Skramsø, der tog hele ansvaret for den nye skolestruktur.

I kommisoriet stod det endda beskrevet, at det var forvaltningsdirektøren, der alene traf beslutningen om ændringerne.
– Det var derfor også mig, der stod til tæsk i kommunalbestyrelsen, hvis det gik galt, siger Helge Skramsø.

I dag er han stolt af, at han troede på projektet. Ifølge ham selv er det hans store bedrift som forvaltningsdirektør.

– Relativt hurtigt efter, at skolestrukturen blev gennemført, fik vi en tilkendegivelse fra lærerforeningen om, at den nok ikke var skudt helt forbi. Det er vel nok det nærmeste, man kommer en kompliment, siger Helge Skramsø.

Lærer ad omveje

Helge Skramsø er uddannet lærer, men vejen til lærergerningen skete via flere mellemstationer.

– Drømmen var at blive lærer, så jeg begyndte på Schneekloth Gymnasium efter 3. real i 1969. Det var ikke lige mig, så jeg droppede ud og gik i gang med en faglig uddannelse som blikkenslager, husker han.

Livet på byggepladsen tiltalte ham, men han blev aldrig færdig, for også her sprang Helge Skramsø fra.

– Jeg brød mig ikke om arbejdsforholdene. Som tredjeårs lærling følte jeg mig groft udnyttet, fordi jeg var billig i drift, siger han og griner.

I fire måneder stod han i et skæretelt og tog imod ordrer fra svendene.

– Hver morgen kom de forbi med en seddel, hvor der stod, hvad jeg skulle lave. Så stod jeg bare og skar rør. Den var nok ikke gået i dag, fortæller Helge Skramsø, der på det tidspunkt ikke havde opgivet drømmen om at blive lærer.

Han begyndte derfor på Vallensbæk Statsskole, hvor han færdiggjorde en HF, og så var dørene åbnet til lærerfaget. Helge Skramsø blev ansat som lærervikar i Brøndby Kommune, inden han søgte ind på lærerseminariet på Frederiksberg.

Indsigt i arbejdslivet

Helge Skramsø ser det som en stor styrke, at han ikke tog den lige vej. De mange bump på vejen har gjort ham bevidst om, hvad det vil sige ikke at slå til.

– Jeg var skole- og ungdomsvejleder i min tid som lærer på Søholtskolen, og der var det utrolig værdifuldt, at jeg havde prøvet usikkerheden og det med ikke helt at vide som 15-16-årig, hvilke valg man skal træffe, siger Helge Skramsø.

De erfaringer har han også taget med sig ind på forvaltningen.

– Det var med til at nuancere en masse beslutninger. Det er jo ikke altid er den lige vej, der bestemmer, hvor man ender sin erhvervskarriere, konstaterer Helge skramsø og tilføjer:

– Det vigtigste for mig som både lærer og vejleder har altid været at få stimuleret børn og unge til i hvert fald at gøre noget. At have noget at stå op til. Det er ligemeget, om det er en uddannelse eller et fritidsjob.

Han mener, at hans egen karrierevej har givet ham indsigt i samfundet uden for skolen.

– Det har været interessant at være den stemme i et lærerværelse, som har været ude at arbejde udenfor studentermiljøet og den tryghed, der er ved at gå på seminariet og gå videre ud at få et job på en skole. Der er en anden verden derude, forklarer Helge Skramsø, der ikke kun på sin vej igennem uddannelsessystemet er stødt på modgang.

En rigtig øv-sag

Brøndby Kommune blev, sammen med Albertslund Kommune, centrum i Danmarks største pædofilisag i 2017, hvor en spejderleder ifølge Østre Landsret havde forgrebet sig mod 23 børnehavebørn i Albertslund, hvor han var ansat som pædagogmedhjælper, og fem spejderbørn i Brøndby en periode på 20 år.

– Det var mildt sagt en rigtig øv-sag, husker Helge Skramsø om sagen, der fik stor mediebevågenhed.

Han orienterede hurtigt kommunalbestyrelsen om, hvad der var i gang. For Helge Skramsø er det vigtigt, at man i den slags sager ikke forsøger at skjule noget.

– Gennemsigtighed er altafgørende i sådan en situatiom, så alt, hvad vi vidste, da sagen begyndte at rulle, lagde vi frem, forklarer Helge Skramsø.

Spejderlederen blev idømt en forvaringsstraf for de mane krænkelser, og kommunen fratog ham i 2018 den pris som årets ungdomssleder i kommunen, som han var blevet tildelt i 2014.

– Det er jo klart, at vi ikke kan have sådan noget siddende på os, siger Helge Skramsø om det mørkeste kapitel i hans tid som forvaltningsdirektør.

Dog mener han, at kommunen har lært rigtig meget af sagen.

– Det var en sag, som forvaltningen troede, at den håndterede efter bogen, men vi begik en række fejl, og dem har vi lært af efterfølgende, erkender Helge Skramsø.

Tager gerne skraldet

Den nu pensionerede forvaltningsdirektør er godt klar over, at han står på mål for både sejre og især nederlag.

– Jeg har ikke problem med at være ham, folk peger fingre af. Det hører med til at have ansvaret. Man får alle tævene, men ikke nødvendigvis al rosen. Den henter man så gennem sine præstationer, siger Helge Skramsø og tilføjer:

– Jeg har altid søgt ansvaret, og så skal man være klar til at tage nogle tæsk, siger han.

Han vil dog vide, hvad det er han står på mål for.

– Hvis nogen begår fejl i min butik, må de godt lige informere mig om det, så vi kan nå at samle det op, inden det går helt galt, forklarer Helge Skramsø.

Det handler for ham om tillid til medarbejderne frem for kontrol.

– Det har været vigtigt for mig at vide, hvad der foregår på mit område helt ned i detaljen, men uden at jeg blander mig, siger Helge Skramsø.

Brøndby i hjertet

Selvom Helge Skramsø officielt er ude af kommunen, er Brøndby en del af hans identitet. Det har det været, siden han som 12-årig flyttede til Brøndbyøster fra Amager og Kløvermarkens mange, grønne fodboldbaner.

– Jeg har haft min daglige gang i Brøndby i så mange år. Som ung var jeg en del af ungdomsmiljøet og ungdomsklubben Pilegården, som i min tid er genopstået som klub, forklarer Helge Skramsø.
Som dreng spillede han – som så mange andre i kommunen – fodbold. I dag er han stadigvæk aktiv på græsset, hvor han svinger med køller i Brøndby Golfklub.

– Jeg har Brøndby i hjertet, og jeg følger også med i fodboldholdets kampe, men måske ikke så aktivt som tidligere, siger den nu pensionerede direktør for Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen i Brøndby Kommune.

Han kan af og til godt ærgre sig over, at der er så mange fordomme forbundet med Brøndby.

– Hvis man kun ser byen fra S-toget, ser man kun højhusene i Brøndby Strand og Brøndbyøster, men kommunen er jo meget mere end betonblokke og fodbold, siger Helge Skramsø, der i dag bor på Frederiksberg med sin kone Mette, som er skoleleder på en specialskole i København.

Oprindeligt skulle han have sagt farvel til kollegaerne i kommunen i slutningen af marts. Den afsked er dog sparket til hjørne på grund af nedlukningen af landet. Om han får sin afskedsrecpetion, er derfor uvist.

– Jeg havde set frem til at sige ordentligt farvel, og jeg håber da, at jeg får muligheden for det. Men det må heller ikke komme så tæt på september, at det overskygger ansættelsen af min afløser, siger Helge Skramsø.

I sidste uge offentliggjorde Brøndby Kommune, at afløseren for Helge Skramsø bliver 52-årige Bente Skovgaard Kristensen, som er hentet i Kulturministeriet. Hun begynder i jobbet den 1. september 2020.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top