Hvad er op og ned på finansmarkederne?
Volatilitet-på-finansmarkederne.jpg
COVID-19 har rystet finansmarkeder verden over, og skabt større volatilitet på markederne end nogensinde før. Vi ser nærmere på de store markedsudsving her.

Hvad er op og ned på finansmarkederne?
Siden COVID-19 brød ud for blot få måneder siden, er der vendt op på både det lokale, nationale og globale erhvervsliv. Store dele af det lokale erhvervsliv har været lammet, men samtidig har vi også kunnet berette om, hvordan andre erhvervsdrivende har oplevet fremgang under krisen.

Lidt det samme kan siges om de finansielle markeder – altså aktiemarkederne, råvarermarkederne, forexmarkederne osv. Her er der sket både store fald og store stigninger, og i øjeblikket kan det være svært at finde ud af, hvad der er op og ned på de forskellige markeder.

Oliemarkedet hårdt ramt
Særligt oliemarkedet har været hårdt ramt. Prisen på en tønde var for blot fem uger siden negativ for første gang i verdenshistorien. Her kostede det altså ligefrem penge at komme af med olien, og Hermann Simon og Nicolai Broby Eckert fra Simon-Kucher & partners gik så vidt som til at argumentere for, at de negative oliepriser var et varsel om en ny virkelighed.
Sidenhen har olieprisen rettet sig gevaldigt, og handles i dag i niveauet omkring $37. Det understreger blot, hvor volatilt oliemarkedet har været i den seneste tid.

Som ringe i vandet
Oliemarkedet er imidlertid langt fra det eneste marked, hvor der er opstået ekstraordinær volatilitet. Faktisk er så godt som alle finansielle markeder ramt af øget volatilitet i en eller anden grad, og særligt interessant er det at se, hvordan volatiliteten på ét marked kan påvirke volatiliteten på et andet.

Et godt eksempel herpå er netop olieprisen. Olieprisen begyndte at styrtdykke efter udbruddet af COVID-19, og det smittede af på flere andre markeder; herunder også forexmarkedet. Enhver med en grundlæggende forståelse i forex trading kan nok hurtigt regne ud, hvordan den norske krone reagerede på udviklingen i olieprisen.

En stor del af det norske statsbudget er baseret på landets olieindtægter, og med oliepriser, der raslede ned, var det ikke blot olien selv, men også den norske krone, der oplevede en lavere efterspørgsel. Et glimrende eksempel på, hvordan de finansielle markeder – og den tilknyttede volatilitet – er tæt forbundne med hinanden.

Status i dag
Vi har nu taget hul på juni måned, og mange af de finansielle markeder er i fuld gang med at indhente de kurstab, vi har været vidner til de seneste måneder. I øjeblikket oplever vi blandt andet store stigninger på aktiemarkederne. Det er selvfølgelig godt for de underliggende selskaber. Men volatiliteten? Den er stadig høj – nu blot med omvendt fortegn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top